Watch Medier

Barkoncern overtager madmarked i Odense

Nattelivskoncernen Rekom overtager nu det økonomisk trængte madmarked Arkaden Food Hall centralt i Odense, og madboderne har fået tilbud om at rykke et andet sted hen.

Rekoms hovedkvarter i København. | Foto: Peter Thomsen / Watch Medier

Samtlige madboder på det odenseanske madmarked Arkaden Food Hall er blevet opsagt og er i stedet blevet tilbudt at rykke videre til et andet sted i Odense.

Fra årsskiftet rykker barkoncernen Rekom nemlig ind i lokalerne, der er centralt placeret i Odense, skriver Fyens Stiftstidende.

Dermed bliver der sat et punktum for madmarkedet, der ifølge avisen aldrig rigtig kom til at fungere.

Overtagelsen kommer da også efter flere år med økonomiske problemer i Arkaden Food Hall.

I 2019 - blot to år efter madmarkedet blev stiftet - gik driftselskabet konkurs, og selskabet måtte reddes af den lokale iværksætter Tahir Saddique.

Økonomien kom dog aldrig til at hænge sammen, og Tahir Saddique har derfor nu taget beslutningen om at sælge stedet, skriver Fyens Stiftstidende.

Hvad der skal ske med lokalerne, der er centralt placeret midt i gågaden i Odense, vides endnu ikke. Rekom ønsker ikke at oplyse meget andet, end at ombygningen går i gang, når vi inden længe træder ind i 2022.

Rekom er Nordens største barkoncern og driver 200 barer og natklubber fordelt i Danmark, Norge, Finland, England og Danmark.

Nævn: Rekom retter ind efter kritik 

Rekom kritiseres for at præmiere unge for at drikke

Parti åbner for mere natteliv i København 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs