Watch Medier

Tysk opkøbskandidat er en lækkerbisken for DSV og Mærsk

Et muligt frasalg af logistikkæmpen DB Schenker vil være en lækkerbisken for både Mærsk og DSV, mener aktieanalytiker.

Transportselskabet DB Schenker kan være på vej mod salg. | Foto: Casper Dalhoff/ERH

Det tyske logistikselskab DB Schenker nærmer sig et muligt frasalg, og det ville være en lækkerbisken for konkurrenten DSV og for A.P.Møller-Mærsk, der har det som strategi at udvide sin forretning på landjorden.

Det skriver Finans.

DB Schenker er en af verdens største speditører og ejes af det statslige togselskab Deutsche Bahn. I Tyskland er der kommet en ny regering, og den skulle være parat til at sælge DB Schenker, skriver flere tyske medier.

"Det vil være en lækkerbisken for DSV og Mærsk," siger Ricky S. Rasmussen, aktieanalytiker i Nykredit, til Finans.

DB Schenker omsatte for 10,6 mia. euro i årets første seks måneder, så en overtagelse af selskabet ville gøre DSV til verdens største, mens Mærsk, der også har store ambitioner på området, straks ville rykke op i top fem.

Det ventes, at Deutsche Bahn vil kræve 15 mia. euro for sit datterselskab.

Medie: DB Schenkers valg af leder til ny afdeling puster til rygter om frasalg 

Meldinger om salgsplaner for DB Schenker florerer op til godkendelse af ny tysk regering

DB Schenker afviser DSV-føler i internt brev: Ingen grund til at frygte fjendtlig overtagelse 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs