Seks år gammel producent af plantebeskyttelse solgt for milliardbeløb

Seks år efter etableringen af Biophero bliver det danske selskab overtaget af en amerikansk koncern. Selskabet, der producerer feromoner til bekæmpelse af skadedyr i landbruget, forventer at accelerere det globale salg.
Produktion hos Biophero. | Foto: Pressefoto
Produktion hos Biophero. | Foto: Pressefoto

Den danske virksomhed Biophero er blevet solgt til den amerikanske koncern FMC for en pris på ca. 200 mio. dollar, svarende til ca. 1,42 mia. kr.

Det oplyser FMC i en pressemeddelelse.

Biophero har hovedkontor i København og blev etableret i 2016 af Irina Borodina, der har en Ph.D. i bioteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet.

Selskabet har specialiseret sig i fremstille feromoner, der kan stoppe formeringen af bestemte insekter ved at forstyrre deres parringsproces. Metoden bliver anset som et mere miljøvenligt alternativ til traditionel plantebeskyttelse.

Stoffet produceres naturligt af insekter og ved at kopiere stoffet, kan det bruges til at kontrollere populationen af insekter, frem for at slå dem ihjel til både gavn for miljø og dyreliv.

FMC har været med i ejerkredsen siden 2021, hvor de andre ejere ind til nu været ejet af Novo Holdings under Novo Nordisk Fonden, Syngenta Group Ventures, investeringsfirmaet DCVC Bio og stifter Irina Borodina. Nu betaler FMC, der også ejer danske Cheminova, altså et milliardbeløb for at sætte sit alene på ejerskabet.

”Denne overtagelse viser vores fortsatte engagement i at investere i biologiske produkter og tilstødende teknologier. Det udvider vores verdensklasse-portefølje, samtidig med at vi fremmer bæredygtigt landbrug”, siger Mark Douglas, topchef i FMC i meddelelsen.

Her fremgår det, at FMC forventer, at salget af feromoner kan udgøre omkring 1 mia. dollar i 2030 og have en højere Ebitda-margin end den øvrige del af koncernens forretning.

Ifølge stifter Irina Borodina giver det nye ejerskab store muligheder for at accelerere udviklingen.

”FMC’s globale markedsadgang og betydelige investeringer i forskning og udvikling vil fremskynde vores evne til at bringe meget avanceret feromonteknologi inden for insektkontrol ud til avlere over hele verden,” udtaler hun.

Parterne forventer, at købet er endeligt godkendt af myndighederne ved udgangen af tredje kvartal 2022.

Dansk producent med prominente ejere rejser trecifret millionbeløb til at erstatte insekticider

Dansk selskab satser på milliardomsætning inden 2030 med parfume til insekter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også