Stofas 40.000 opsagte tv-kunder overtages af Yousee

Yousee og Antenneforeningen Aarhus’ eget selskab, Vios, har indgået et nyt samarbejde, som kan sikre de 40.000 kunder i Aarhus, der er blevet opsagt af Stofa, mod sort skærm fra 1. december.
Foto: Vios/PR
Foto: Vios/PR
af NIKOLAJ HARDING

Yousee og det lokale selskab Vios har indgået et nyt samarbejde, som kan sikre 40.000 opsagte Stofa-kunder mod sort skærm fra 1. december.

Det oplyser de to selskaber i en fælles pressemeddelelse.

Som led i den nye aftale skal Yousee være leverandør af tv-kanaler og streamingtjenester til op mod 90.000 aarhusianske husstande.

”Vi har igennem lang tid haft en rigtig god dialog med YouSee og er glade for endelig at kunne offentliggøre vores samarbejde, som kan rydde enhver bekymring for sort skærm af vejen hos vores mange medlemmer,” siger Michael Jakobsen, adm. direktør i Vios, i meddelelsen.

Opsigelserne fra Stofa skete som led i, at Antenneforeningen Aarhus (AFAA) overtager nettet i Aarhus og omegn, og i forlængelse heraf har Vios, der er udbyder til Antenneforeningen Aarhus, altså i stedet valgt Yousee som partner.

”Vores opgave er at sikre det bedste udvalg af tjenester og produkter til konkurrencedygtige priser, hvor det er medlemmernes behov, der er i fokus. Og YouSee er den rette partner for os, fordi vi med YouSee Play nu kan tilbyde at fremtidssikre medlemmernes tv- og streamingforbrug via en digital app-løsning,” siger han.

Ifølge Yousee er det nye partnerskab et vigtigt skridt på vejen mod at blive danskernes foretrukne underholdningsudbyder.

”Vi er stolte af, at AFAA med sin egen udbyder Vios i front har valgt YouSee som ny samarbejdspartner, og det kvitterer vi for ved at levere grundpakken til alle husstande helt automatisk og gratis i december måned, mens de kan beslutte sig for, hvilken tv- og streamingløsning, der er den rette for dem,” siger Christian Morgan, adm. direktør i Yousee og fortsætter:

”Vi er i gang med en stor transformation for at fremtidssikre vores plads som danskernes foretrukne leverandør af underholdningsprodukter med afsæt i de bedste digitale kundeoplevelser. Partnerskabet med Vios og dermed potentielt titusindvis af nye YouSee-kunder er en tillidserklæring og et stærkt signal om, at vi er på rette vej,” siger han.

Stofa opsiger 40.000 tv- og internetkunder

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også