Brøndby har ny storaktionær på vej ind – vil blive på børsen

Fodboldklubben Brøndby IF får ny majoritetsaktionær, hvis det amerikanske selskab Global Football Holdings får tilstrækkelig tilslutning til sit købstilbud til aktionærerne. Den nuværende hovedaktionær, Jan Bech Andersen, skal efter planen fortsætte som formand og være næststørste aktionær.
Fangrupperingen Alpha indstiller i protest mod det nye ejerskab stemningsarbejdet på tribunen til Brøndbys kampe. Foreløbig året ud. | Foto: Jens Dresling
Fangrupperingen Alpha indstiller i protest mod det nye ejerskab stemningsarbejdet på tribunen til Brøndbys kampe. Foreløbig året ud. | Foto: Jens Dresling
af marketwire

Et købstilbud er på vej til aktionærerne i fodboldklubben Brøndby IF, som får mulighed for at sælge deres aktier til en pris på 0,55 kr. per aktie.

Det er Global Football Holdings, der ifølge Brøndby IF har ”intention om at fremsætte et betinget, frivilligt, offentligt købstilbud” til aktionærerne i fodboldklubben. Det amerikanske selskab er i forvejen medejer af tyske FC Augsburg, portugisiske Estoril Praia og belgiske SK Beveren.

Gennemførelsen af tilbuddet til Brøndby-aktionærerne vil være betinget af, at Global Football Holdings bliver den største aktionær i Brøndby IF med en umiddelbar ejerandel på lige over 50 pct. af de udstedte aktier.

Den nuværende hovedaktionær, Jan Bech Andersen, bliver næststørste aktionær og fortsætter som formand for bestyrelse, oplyser Brøndby IF i meddelelse.

Det fremgår endvidere, at der vil blive stillet en konvertibel lånefinansiering på op til 223,2 mio. kr. til rådighed for at understøtte Brøndbys strategi.

Ifølge Scott McLachlan, som er global fodboldchef i Global Football Holdings, vil der blive investeret i holdet og faciliteterne, men også i lokalmiljøet for at skabe positive forandringer på banen.

”Vi indgår et langsigtet partnerskab med Jan (Bech Andersen, red.) og klubben for at positionere Brøndby IF til løbende at konkurrere om det danske mesterskab og i UEFA-turneringer. Vi er begejstrede og beærede over at blive en del af Brøndby IF,” siger Scott McLachlan.

Jan Bech Andersen har i øvrigt afgivet et uigenkaldeligt forhåndstilsagn om at acceptere og sælge op til, men ikke mere end en majoritet af aktierne i Brøndby IF til Global Football Holdings.

Endvidere har Jan Bech Andersen fraskrevet sig sin ret til at tilbagekalde accepten af købstilbuddet, hvis der skulle blive fremsat et konkurrerende købstilbud.

Aktien i Brøndby IF var fredag først på eftermiddagen steget knap 11 pct. til 0,56 kr.

Læs mere her:

Amerikansk investor vil overtage aktiemajoritet i Brøndby

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter