Entreprenør køber tomgangsramt shoppingcenter ved Aarhus

Shoppingcentret City Vest, der har flere tomme butikker end det modsatte, er blevet solgt for et uoplyst beløb. Køberen, det aalborgensiske byggefirma A. Enggaard, vil nu starte en afdækning af, hvordan centret kan udvikles.
Foto: City Vest/pr
Foto: City Vest/pr

Shoppingcentret City Vest, der ligger i Brabrand ved Aarhus, er blevet solgt til entreprenør- og byudviklingsselskabet A. Enggard.

Det er det landsdækkende firma Danske Shoppingcentre, der sælger centret til en uoplyst pris.

Shoppingcentret kæmper med et usædvanligt højt tomgangsniveau – altså tomme butikker – og den nye ejer vil nu sætte gang i en undersøgelse af, hvordan fremtiden skal se ud for centret.

A. Enggaard står for flere udviklingsprojekter i Gellerup-området omkring centret, og den nye ejer er glad for købet.

”Vores store engagement i bydelen og gode samarbejde giver os gode vilkår for i tråd med den visionære helhedsplan for området netop at tænke i helheder, der tilgodeser både City Vest, Gellerup og ikke mindst Aarhus,” udtaler afdelingschef Jens Skinnebach i en pressemeddelelse.

Efter salget af City Vest ejer Danske Shoppingcentre nu 17 centre fordelt i hele landet. Ifølge A. Enggard kommer overdragelsen ikke til at påvirke den nuværende drift af centret, der tidligere på året kunne fejre 50 års jubilæum som overdækket butikscenter.

Fyldt med tomme butikker

TV 2 Østjylland har flere gange afdækket det stigende antal tomme butikker i centret. I november skrev mediet, at omkring 40 ud af 65 butikker stod tomme.

I den forbindelse skrev Aarhus Stiftstidende, at de to Bestseller-butikker Vero Moda og Only holdt ophørsudsalg og lukker i centret fra årsskiftet.

Ifølge mediets oplysninger lukker herretøjsforretningen Brdr. Simonsen også, fordi de mange butikslukninger i centret har betydet, at butikken ikke længere tror på centrets fremtid.

Også Skoringen rykker ud af centret. Skobutikken har gang i det sidste udsalg, som forventes at fortsætte frem til i januar.

De fire butikslukninger kommer oven på flere år, hvor en række brands som H&M, Kop & Kande, Neye og Frellsen også har valgt at lukke deres butikker i centret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter