Novozymes kan tvinges til frasalg i Chr. Hansen-fusion

Det kan tage over et år, før handlen mellem Novozymes og Chr. Hansen er lukket. Myndighedernes godkendelse af fusionen mellem de to ingrediensselskaber kan indebære frasalg af aktiviteter, vurderer Bloomberg.
Foto: Novozymes/PR
Foto: Novozymes/PR
AF MARKETWIRE

12 dage inde i december købte enzymkæmpen Novozymes kollegaen Chr. Hansen. Men det kan tage over et år, før de to store danske børsnoterede selskabers fusion er afsluttet.

Det skyldes, at myndighederne skal godkende opkøbet, da Novozymes lagt sammen med Chr. Hansen bliver en meget stor spiller på markedet for ingredienser.

Fusionen giver strategisk mening med dannelsen af en ny klar markedsleder af bioløsninger og potentielt det næste kraftcenter for vækst på ingrediensdelen, i takt med at efterspørgslen på sundere og grønnere produkter stiger.

”Konkurrencen på dette område skærpes med ingrediensvirksomheder, der anerkender vækstpotentialet for mikrobielle løsninger og enzymer. Eksempelvis køber selskaber som IFF og Firmenich aktiver for at få en position,” skriver Bloomberg Intelligence.

Koncerndirektør i Novozymes: Fusion skruer op for investeringer i landbrugsdivision

International Flavours & Fragrances (IFF) er et amerikansk selskab, der blandt andet producerer smagsstoffer. Firmenich er en schweizisk virksomhed inden for duft- og smagsindustrien.

Bloomberg peger på, at mejerikulturer, ingredienser til mad- og drikkevarer og dyresundhedsmikrobier er de vigtigste områder, hvor myndighederne sandsynligvis vil granske fusionen.

”Hvordan myndighederne ser på disse fragmenterede markeder, vil afgøre, om Novozymes er nødt til at sælge aktiver for at få handlen gennemført. Mange virksomheder vil være interesserede i eventuelle solgte aktiver,” skriver Bloomberg Intelligence.

Novozymes-formand: Kan ikke afvise afskedigelser

Da fusionen blev meldt ud, manede Novozymes-topchef Ester Baiget bekymringer om koncernens store markedsandel inden for enzymer til jorden.

På spørgsmålet om hvorfor myndighederne skulle godkende en fusion, hvis Novozymes har en markedsandel på omkring 50 pct. af det globale enzymmarked, mens Chr. Hansen også har egenproduktion af enzymer, svarede hun, at selskabets ”markedsandel er lavere end 50 pct.”

De to selskaber oplyste i december, at fusionen, hvis den bliver godkendt, ventes at være færdiggjort mellem fjerde kvartal af 2023 og første kvartal 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter