Watch Medier

Dansk medicomilliardær sælger engelsk fodboldklub

Thomas Sandgaard, der står bag medicoselskabet Zynex, slipper tøjlerne i engelske Charlton. Fodboldklubben bliver overtaget af en amerikansk investorgruppe.

Fodboldklubben Charlton skifter hænder. | Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Siden 2020 har danske Thomas Sandgaard ejet den engelske fodboldklub Charlton Athletic, men inden længe er det slut.

Han har underskrevet en aftale, der betyder, at den amerikanske investorgruppe SE7 Partners overtager klubben fra den tredjebedste række, League One.

Handlen er endeligt gennemført, når ligaorganisationen English Football League (EFL) stikker tommelfingeren i vejret. Det skriver Charlton på sin hjemmeside mandag.

”En købsaftale er blevet underskrevet af Thomas Sandgaard og SE7 Partners. Vi vil nu samarbejde med SE7 Partners og EFL i forhold til at leve op til ligaens krav. Den proces kan tage noget tid,” siger direktør Peter Storrie.

Handlen har været under opsejling i noget tid. Ifølge engelske medier har Thomas Sandgaard afvist flere bud fra amerikanerne, inden han altså nu har takket ja til et bud.

Det fremgår ikke af Charltons meddelelse, hvor mange penge danskeren får i lommen efter salget.

Thomas Sandgaard har skabt sin formue gennem bl.a. medicoselskabet Zynex, som producerer medicinsk udstyr til smertelindring.

Han stiftede virksomheden i 1996 og er stadig adm. direktør.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs