Carlsberg indgår aftale om salg af russiske bryggerier

16 måneder efter den russiske invasion af Ukraine har Carlsberg indgået en aftale om at sælge sin russiske forretning.
I de sidste måneder inden Cees 't Harts afgang er Carlsberg ved at slippe af med de russiske bryggerier. | Foto: Liv Møller Kastrup
I de sidste måneder inden Cees 't Harts afgang er Carlsberg ved at slippe af med de russiske bryggerier. | Foto: Liv Møller Kastrup
AF MARKETWIRE

Carlsberg har indgået en aftale om at sælge sin russiske forretning, oplyser bryggeriselskabet i en meddelelse fredag.

Der fremgår ikke nogen pris, og Carlsberg sætter heller ikke navn på køber og på de brands, der følger med i overtagelsen.

Ikke desto mindre er det et vigtigt skridt for Carlsberg, der i over et år har arbejdet for at sælge forretningen som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

”Underskrivelsen af en aftale om at sælge den russiske virksomhed er en meget vigtig milepæl i den meget komplekse udskillelses- og salgsproces,” siger Cees ’t Hart, der er afgående topchef i Carlsberg.

Købsaftalen er fortsat betinget af de nødvendige myndighedsgodkendelser, herunder ikke mindst de russiske. Det har tidligere skabt udfordringer for flere vestlige virksomheder.

”For at sikre, at godkendelsesprocessen forløber så glat som muligt, kan vi ikke give yderligere detaljer på nuværende tidspunkt,” skriver Carlsberg i meddelelsen.

Aftalen påvirker ikke forventningerne til 2023, oplyser Carlsberg.

”Det har været en omfattende proces, og det har været vigtigt for os at nå frem til den bedst mulige løsning for alle interessenter, herunder vores mere end 8000 ansatte i Rusland. Vi ser nu frem til at modtage den nødvendige godkendelser,” siger Cees ’t Hart.

Aktien stiger fredag eftermiddag 1,2 pct. til 1065 kr. mod et plus på 0,7 pct. inden meddelelsen om salget.

Analytiker: Nu er det ude af Carlsbergs hænder

Tidslinje: Få overblikket over Carlsbergs turbulente salgsproces

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også