GN skaffer halv milliard ved frasalg i Portugal

Kapitalfond overtager det portugisiske høreapparatselskab Belaudição fra GN Store Nord. Den kapitalpressede danske koncern nåede kun at eje selskabet i et års tid.
Foto: Gn Store Nord / Pr
Foto: Gn Store Nord / Pr
AF MARKETWIRE

GN’s høredivision har indgået en aftale om at frasælge Belaudição til kapitalfonden MCH Private Equity. Salget ses give et provenu på omkring 500 mio. kr. 

Det fremgår af en meddelelse fra GN Store Nord til fondsbørsen onsdag.

Belaudição ejer AudiçãoActiva, der har omkring 50 forretninger, som sælger høreapparater, i Portugal, og som omsatte for omkring 35 mio. euro i 2022. 

”Transaktionen demonstrerer GN Hearings engagement i sin succesrige strategi om ikke at eje detailhandel og i stedet fokusere på at være en nøgleleverandør til stærke uafhængige høreapparatdispensere,” hedder det. 

GN overtog faktisk først Belaudição sidste år i forbindelse med et generationsskifte.

Den danske hørekoncern fremhæver, at salget, der ventes gennemført i tredje kvartal i år, også er en ”vigtig milepæl” i selskabets planer om at styrke kapitalgrundlaget, hvor frasalg skal sikre midler på 1-2 mia. kr. ,

”Frasalget af Belaudição vil bidrage med omkring 500 mio. kr. til dette mål.”

En betingelse for at gennemføre salget er, at MCH Private Equity opnår den nødvendige finansiering og godkendelse fra de lokale konkurrencemyndigheder. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også