Royal Unibrew i milliardhandel med Heineken: Køber hollandsk drikkevareproducent

Opkøbsjagten er igen i gang hos Royal Unibrew, der køber en af de største sodavands- og juiceproducenter på det hollandske marked. 
Royal Unibrew og Heineken har indgået en handel til ca. 2,2 mia. kr. | Foto: Martin Lehmann
Royal Unibrew og Heineken har indgået en handel til ca. 2,2 mia. kr. | Foto: Martin Lehmann

Royal Unibrew er efter længere tids pause igen ude med den store pengepung. Denne gang i Holland, hvor det danske bryggeri har købt sodavands- og juiceproducenten Vrumona af bryggerikoncernen Heineken.

Prisen er 300 mio. euro, hvilket svarer til cirka 2,2 mia. kr. Salget er betinget af myndighedernes godkendelse.

”Vi er glade for at have underskrevet en aftale med Heinken om at købe Vrumona. Vrumona er en førende sodavands- og juiceproducent, som kommer med en stærk lokal organisation, hvilket gør opkøbet til et strategisk stærkt fit for Royal Unibrew,” udtaler adm. direktør Lars Jensen fra Royal Unibrew i en pressemeddelelse. 

Lars Jensen, adm. direktør i Royal Unibrew. | Foto: Pr / Royal Unibrew
Lars Jensen, adm. direktør i Royal Unibrew. | Foto: Pr / Royal Unibrew

Han tilføjer, at opkøbet skal fungere som en ”vækstplatform” for Royal Unibrew i det centrale Europa. I 2022 omsatte Vrumona, der har hjemme i byen Utrecht, for 200 mio. euro, mens EBITDA endte på 25 mio. euro. 

Dermed er Royal Unibrew tilbage på en opkøbskurs, som siden sommeren 2022 har stået stille. Det har dog i mange år været Roayl Unibrews strategi at få forretningen til at vokse gennem opkøb. 

De seneste fem år er det blevet til 12 opkøb, hvor de mest bemærkelsesværdige har været Solera Beverage Group og Hansa Borg i Norge. I 2022 opkøbte Royal Unibrew ligeledes Aqua d’or fra Danone, men opkøbet blev bremset af de danske konkurrencemyndigheder. Siden da har der været stille på opkøbsfronten i Royal Unibrew. 

Vrumona er ifølge Royal Unibrew den næststørste læskedriksproducent på det hollandske marked med brands som Royal Club, Sourcy og Sourcy Vitamin Water. Derudover har Vrumona partnerbrands som 7 Up, Pepsi og Rivella. 

Royal Unibrew har i en årrække ønsket at implementere sin multi-beverage-model, der betyder, at Royal Unibrew har tilbyder en bred vifte af produkter fra øl til energisodavand og kildevand på tværs af de markeder, de befinder sig på. Indtil nu er det lykkedes på det danske, finske, lettiske, lettiske, norske og svenske marked. 

I dag har den hollandske drikkevareproducent syv produktionslinjer, der kan generere en årlig produktion på omkring 3,1 millioner hektoliter. Royal Unibrew forventer at investere yderligere i produktionskapaciteten, så virksomheden kan få en endnu større markedsandel i Holland. 

Vrumona har 325 medarbejdere. 

Royal Unibrew havde et svært 2022, hvor selskabet blev ramt af høje omkostninger. Det danske bryggeri landede en nettoomsætning på 11,4 mia. kr., mens mængden af øl målt i hektoliter steg med 9 pct. i forhold til 2021. Indtjeningen landede på 1,5 mia. kr. 

Lars Jensen: Vrumona skal styrkes lokalt - vil se på synergier med tiden

Royal Unibrews ekspansion overrasker analytiker: Tidligere opkøb ikke fuldt integreret endnu

Royal Unibrew landede under det ventede på de fleste poster

Finansdirektør i Unibrew: Det bliver i andet halvår man skal tjene sine penge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også