Medie: Tobaksfamilie pønser på salg af Semco Maritime

Ifølge Børsen er familien Obels investeringsselskab, C.W. Obel, i gang med at undersøge muligheder for delvist eller helt frasalg af ingeniørvirksomheden Semco Maritime i Esbjerg.
Slæbebådsopgave ud for Esbjerg Strand og Semco Maritimes hovedkvarter. | Foto: PR/Semco Maritime
Slæbebådsopgave ud for Esbjerg Strand og Semco Maritimes hovedkvarter. | Foto: PR/Semco Maritime

Efter omkring 27 år som ejer af Semco Maritime overvejer investeringsselskabet C.W. Obel at frasælge noget af den esbjergensiske entreprenør- og ingeniørvirksomhed, der har speciale i energibranchen.

Det skriver Børsen

Mediet skriver, at familien bag C.W. Obel har samarbejdet med corporate finance-rådgiveren FIH Partners for at undersøge mulighederne for sælge hele eller dele af Semco Maritime, der servicerer både havvindprojekter og olie- og gasprojekter.

C.W. Obel, hvis formue stammer fra tobaksindustri, sidder aktuelt på 90 pct. af Semco Maritime. 

Hverken Semco Maritime eller C.W. Obel vil udtale sig om frasalgsrygterne, oplyser de to selskaber til Børsen. 

Tordner fremad

Semco Martime har oplevet heftig fremgang den seneste tid. Ambitionerne er da også store hos selskabet, der sigter mod at ramme en omsætning på 6 mia. kr. i 2027.

Forklaringen på succesen skal findes i strategien fra 2016. Her besluttede Semco at udvide spektret, så olie og gas fik langt mere selskab af vedvarende energi. 

Sidstnævnte har da også taget langt mere fart de seneste år, og segmentet for vedvarende energi har taget det helt store hop i 2022, hvor omsætningen ramte 1,18 mia. kr. Det er cirka en fordobling i forhold fra året før. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også