Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Christian og Thor Stadil ejer Thornico Holding, som vil indløse mindretalsaktionærerne i Hartmann. | Foto: Casper Dalhoff

Æggebakkeproducenten Brdr. Hartmanns aktier steg på børsen fredag og bevægede sig dermed væk fra det købstilbud, som majoritetsaktionæren Thornico Holding tidligere på ugen meddelte, at det har til hensigt at tilbyde de øvrige ejere.

Det mulige bud på 300 kr. per aktie blev annonceret i en børsmeddelelse tirsdag aften, hvor Hartmann også meddelte, at Thornico, der er ejet af Christian Stadil, har bedt selskabet indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med det formål at foreslå en afnotering.

Planerne møder ifølge Børsen massiv modstand fra en række aktionærer.

Ifølge avisens oplysninger arbejder en gruppe aktionærer derfor lige nu på at samle 10 pct. af stemmerne for at forhindre afnoteringen.

Samtidig har de bedt advokater se på, om der er juridiske muligheder for at bremse transaktionen, da de mener, at buddet er for lavt.

Det mulige bud på 300 kr. per aktie var da også 1 kr. lavere end lukkekursen i tirsdags.

Fredag kunne Hartmann-aktionærerne se aktien stige yderligere 3,33 pct. til 310 kr. opgjort sæt på kl. 15.

Familien Stadil vil afnotere æggebakkeproducent fra børsen

Stadil om æggebakkevirksomheden: Børsen er for dyr og kræver for meget tid

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs