Medie: Betalingsselskab leder efter ny ejer

Betalingsselskabet Inpay har ifølge mediet Insidebusiness hyret to rådgivere i køb og salg af virksomheder. Værdien af selskabet anslås til over 1 mia. kr.
Inpay pønser på en handel. | Foto: Colourbox
Inpay pønser på en handel. | Foto: Colourbox

Det danske betalingsselskab Inpay kan have kurs mod at få ny ejer.

Det erfarer mediet Insidebusiness, der skriver, at Inpay og selskabets ejer, erhvervsmanden Jacob Tackmann Thomsen, har hyret rådgivere i virksomhedshandler i form af PJT Partners og MHS Corporate Finance.

Ifølge mediet er Inpays værdi anslået til at være mere end 1 mia. kr. 

Inpays formand, Jan Ovesen, afviser at udtale sig til Insidebusiness om mediets oplysninger. 

Inpay tilbyder online-betalinger og overførsler på tværs af landegrænser. Selskabet leverede sidste år fremgang på flere fronter, hvilket betød, at årsresultatet for 2022 på 42,6 mio. kr. var over fire gange som højt som året forinden.

Selskabet forventede at levere en vækst på op mod 30 pct. i indeværende år. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også