Berlingske Media sælger ud af 24syv-radioprogrammer

Udløbsdatoen nærmer sig for sendetilladelsen til radiokanalen 24syv, der tidligere hed Radio Loud. DAB-kanalens ejer, Berlingske Media, sætter nu rettighederne til kanalens programmer til salg. 
De 24syv-programmer, som Berlingske Media ikke finder plads til på egne medier, har 24syv-journalister fået tilbud om at købe rettigheder til. | Foto: Jacob Ehrbahn
De 24syv-programmer, som Berlingske Media ikke finder plads til på egne medier, har 24syv-journalister fået tilbud om at købe rettigheder til. | Foto: Jacob Ehrbahn

Forud for DAB-radiokanalen 24syvs lukning 31. marts samtidig med sendetilladelsen sætter Berlingske Media programmerne til salg og har selv førsteret til at overtage de programmer, som mediehuset mener, skal fortsætte hos egne brands, skriver Journalisten.

Journalisterne på 24syv – der før navneskifte hed Radio Loud – har fået tilbud om, at de kan købe rettighederne til deres programmer til en en pris, som Berlingske Media har fastsat, men som ikke er offentligt tilgængelige. Berlingske Media har drevet public service-kanalen via selskabet Kulturradio Danmark for en statslig bevilling, der udløber sammen med sendetilladelsen.

En af de journalister, som har valgt at købe rettighederne til sit program, er programchef Anders Christiansen, der producerer programmet ’Det hemmeligste af det hemmelige’ sammen med Christian Kirk Muff.

”Det er jo megatræls, hvis programmet skal lukke, fordi vi elsker at lave det,” siger Anders Christiansen, der nu forsøger at råbe højt for at finde en sponsor.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter