Watch Medier

Danmark går med i EUs vaccineaftale med Pfizer og Biontech

Danmark har tilsluttet sig EU's aftale med medicinalselskaberne Pfizer og Biontech om levering af coronavaccine. Det sikrer vaccination af to millioner danskere, hvis vaccinen opnår godkendelse.

Foto: PFIZER/VIA REUTERS / X80001

Danmark har besluttet at tiltræde en forhåndsaftale om indkøb af vaccine mod coronavirus, som EU har indgået med Pfizer og Biontech.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

EU skrev under på aftalen med Pfizer og Biontech den 11. november.

Aftalen omfatter køb af 200 millioner doser af en coronavaccine, som de to selskaber vil udbyde i fællesskab.

Heraf er der reserveret vacciner til cirka to millioner danskere.

"I sidste uge indgik EU endnu en forhåndsaftale om indkøb af vacciner. Denne gang med Pfizer," skriver Magnus Heunicke på Twitter.

"Danmark har nu besluttet at tiltræde aftalen, der sikrer vaccination af cirka to millioner personer, hvis vaccinen er sikker og effektiv og godkendes af myndighederne," fortsætter han.

Indtil videre har EU indgået fem forhåndsaftaler om coronavacciner med forskellige medicinalselskaber.

Foruden Pfizer og Biontech gælder det Curevac, Astrazeneca, Sanofi/GSK og Johnson & Johnson.

Vaccinen fra Biontech og Pfizer har vist lovende resultater i fase 3-forsøg. Den har vist en effektiv beskyttelse mod virus hos 90 procent.

43.000 deltog i forsøgene.

Desuden er EU i forhandlinger med virksomheden Moderna. En vaccine fra Moderna har også vist lovende resultater.

Mere fra Watch Medier

Vestas: Stjålne data er blevet delt

Data fra vindmøllekoncernen Vestas' it-systemer er blevet stjålet og tilbudt tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Håndværkerfradrag fjernet fra næste års finanslov

Det er slut med fradrag for håndværksydelser, når dele af boligjobordning afskaffes med næste års finanslov.Fradrag for serviceydelser som rengøring og børnepasning fra i skat bibeholdes, oplyser finansministeren.

Efter gode vaccineresultater venter Bavarian Nordic snart at drøfte kontrakter

Gode forsøgsresultater får Bavarian Nordic til snart at vente dialog med myndighederne om medicinalselskabets coronavaccine. "Jeg vurderer, at så snart vi har udsigt til at kunne starte fase 3, der vil det typisk være det tidspunkt, man kan tale med de forskellige myndigheder," siger Bavarian Nordics finansdirektør, Henrik Juuel.

Her er finanslovens digitale initiativer

Næste års finanslov rummer en række digitale initiativer. Der er afsat midler til digitalisering af erhvervslivet, øget brug af data i den offentlige sektor samt fokus på etik og jura i en digital virkelighed.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs