Watch Medier

Virksomheder ånder lettet op: Nordjyske restriktioner lempes

De særlige coronarestriktioner i syv nordjyske kommuner lempes. Det betyder genåbning af restaurantliv, kollektiv trafik og adgang til rejser til resten af landet. DI kalder åbningen efterspurgt, fordi lukningen har været hård ved virksomhederne.

Nedlukningen har også betydet stop for den offentlige transport. | Foto: Claus Bjørn Larsen

De ekstra skrappe restriktioner i Nordjylland bliver ophævet torsdag og fredag, Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

De første ændringen er allerede trådt i kraft torsdag klokken 10 og betyder, at beboerne i syv nordjyske kommuner igen kan rejse til resten af landet.

Restauranter og caféer kan åbne fra fredag, ligesom der også blive åbnet for den kollektive trafik samt kultur- og fritidsliv. Restriktioner for daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser lempes mandag.

De syv kommuner er Vesthimmerland, Frederikshavn, Thisted, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø.

Restriktionerne skulle efter planen have været gældende frem til 3. december.

Lettelse i erhvervslivet

Hos Dansk Industri mener administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, at den delvise nedlukning har været hård for nordjyske virksomheder.

"Det har været to lange uger for Nordjylland, så det er godt nok en vigtig og ventet nyhed.Restriktionerne har skabt store frustrationer og problemer for nordjyske virksomheder og borgere, så åbningen har været ventet og efterspurgt," siger Lars Sandahl Sørensen i en skriftlig kommentar.

Ingen fund af specifik muteret virus

Årsagen til de lempede restriktioner er, at der i 73.000 test af borgere ikke er fundet yderligere tilfælde af den muterede coronavirus, som var årsagen til, at restriktionerne i første omgang blev indført.

På den baggrund vurderer Statens Serum Institut, at det er forsvarligt at lempe restriktionerne.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs