Watch Medier

Højesteret: Ørsted må godt hedde Ørsted

Efterkommere af fysikeren H.C. Ørsted har tabt en navnestrid med energigiganten Ørsted – det tidligere Dong, idet Højesteret giver selskabet ret til at bruge navnet.

Henrik Poulsen lod Dong Energy skifte navn til Ørsted i 2017, og nu har Højesteret blåstemplet navneændringen. | Foto: Jens Dresling

Ørsted har mandag fået Højesterets ord for, at energikoncernen må bruge Ørsted-navnet. Sagen var anlagt af syv efterkommere efter fysikeren H.C. Ørsted.

Henrik Poulsen, der er administrerende direktør i selskabet, er godt tilfreds med udfaldet.

"Vi skiftede i 2017 navn til Ørsted som en hyldest til H.C. Ørsted, som er en af Danmarks største videnskabsmænd gennem tiderne. For 200 år siden opdagede han elektromagnetismen og lagde dermed grunden til den måde, vi producerer elektricitet på i dag," siger han i en kommentar til dommen.

"Derfor synes vi, at Ørsted-navnet er det helt rigtige for vores virksomhed, og vi er glade for, at Højesteret stadfæster, at vi har retten til at bruge navnet," siger direktøren.

At Ørsted nu må hedde Ørsted har ingen indflydelse på Ørsteds tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2020 eller på det udmeldte forventede investeringsniveau for 2020, oplyser energikoncernen.

Ørsted har heddet Ørsted siden 2017. Tidligere hed koncernen Dong Energy.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs