Watch Medier

EU-diplomater: Det kan ende med britisk handelsaftale fredag

Der er blandt EU-diplomater håb om en handelsaftale med Storbritannien allerede fredag eller i weekenden.

Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP / AFP

De næste to døgn bliver afgørende i bestræbelserne på at sikre en handelsaftale mellem EU og Storbritannien, og der tegner sig et billede af, at det er muligt.

Det melder tre EU-diplomater, som nyhedsbureauet Reuters har talt med.

Hver for sig siger de, at de håber, at en handelsaftale kan indgås allerede fredag eller i den kommende weekend.

En anden kilde siger ifølge Reuters, at de næste et-to døgn er afgørende, hvis man skal lande en aftale om fortsat frihandel mellem EU og Storbritannien, som forlod unionen i januar i år.

Parterne aftalte dog dengang, at konsekvenserne af Storbritanniens skilsmisse skulle udskydes til 31. december 2020, så de kunne forsøge at indgå en handelsaftale og i øvrigt aftale en lang række praktiske ting i det fremtidige forhold.

Storbritannien var medlem af EU i 47 år. I sommeren 2016 stemte et lille flertal ved en folkeafstemning for, at kongeriget skulle forlade EU.

Den beslutning har flere britiske regeringer siden kæmpet med at gøre til virkelighed.

Det lykkedes at få en skilsmisseaftale godkendt for knap et år siden, men de efterfølgende forhandlinger om det fremtidige forhold har været svære.

De har kredset om blandt andet retten til fiskeri i britisk farvand og statsstøtte.

Lykkes det ikke at lande en aftale, får det store konsekvenser for handel og relationen mellem EU-landene og Storbritannien fra nytår. En aftale kan dog ikke ændre på, at relationen bliver anderledes end før.

Mere fra Watch Medier

Væksten i Power gik i stå i 2022

Åbningen af nye varehuse løftede ikke salget i elektronikkæden, hvor bundlinjen for første gang i tre år gik i rødt, viser regnskabet for 2022.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs