Watch Medier

Erhvervslivet bør ruste sig til ingen britisk handelsaftale

Søndag valgte EU og Storbritannien at fortsætte forhandlingerne om det fremtidige handelsforhold. Men der er overhængende fare for, at der ikke kommer en aftale.

Premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen var søndag i telefonisk kontakt efter at have mødtes for få dage siden. | Foto: POOL/REUTERS / X80003

Selv om EU og Storbritannien fortsat forhandler om en handelsaftale, bør danske virksomheder forberede sig på, at der ikke kommer en aftale.

Det siger Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv, som repræsenterer omkring 17.000 virksomheder.

Storbritannien udtræder fra årsskiftet af EU's indre marked og toldunion, og det begynder derfor at haste, hvis en aftale skal på plads inden.

Søndag var egentlig deadline for at nå en aftale. Men forhandlingerne fortsætter altså den kommende tid.

Det betyder ifølge Dansk Erhverv, at der stadig er håb for, at parterne finder frem til en aftale. Og det er vigtigt for det danske erhvervsliv.

Der er dog overhængende fare for, at der ikke kommer en aftale, og det bør virksomhederne ruste sig til.

"Og selv om der kommer en aftale, så er der fornuftigt at have gået sine ting igennem og sikret sig, at man har styr på det hele," siger Lasse Hamilton Heidemann.

Det er blandt andet toldbehandling og tariffer, som virksomhederne skal forberede sig på, siger han.

"Der er desværre mange ting. Vi skal indrette os efter, at alt bliver sværere og mere besværligt," lyder det fra EU-chefen.

Storbritannien forlod EU i slutningen af januar, men overgangsperioden løber til udgangen af året.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, sagde søndag efter en telefonsamtale med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at parterne stadig er langt fra hinanden på nøgleområder.

Han ser derfor et brexit uden en handelsaftale som det mest sandsynlige scenarie.

Når parterne ikke at få en aftale på plads om det fremtidige handelsforhold, kan det ramme den danske økonomi.

"At der ikke kommer en aftale, vil være det hårdeste for den danske økonomi. Der er forskellige tal i spil, men man taler om, at 1,2-1,3 procent af bnp kan være implikationerne for den danske økonomi," siger Lasse Hamilton Heidemann.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Britiske supermarkeder fylder lagrene af frygt for hårdt brexit Britisk flåde holder EU's fiskebåde væk ved brexit uden aftale Rekorden spoleret: Corona koster eksportører 13 mia. kr. 

Mere fra Watch Medier

MT Højgaard skifter ud på topposten

Henrik Mielke fik halvandet år i stolen hos entreprenørselskabet MT Højgaard, før der igen er udskiftning. Afløser har fortid hos Huscompagniet og NCC.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs