Watch Medier

Brexit-forlig: Storbritannien og EU indgår handelsaftale juleaftensdag

EU og Storbritannien har indgået en aftale om handel og det fremtidige forhold, bekræftes af begge parter juleaftensdag. Aftalen begrænser sig til toldfri og afgiftsfri varehandel. Serviceydelser er ikke omfattet.

Ursula von der Leyen præsenterer aftalen på et pressemøde. | Foto: JOHN THYS/AFP / AFP

Efter ti måneders nærmest stillestående forhandling fik EU og Storbritannien travlt i december, og juleaftensdag har de indgået en aftale om handel og det fremtidige forhold.

Det bekræftes af Downing Street 10.

"Vi har omsider fundet frem til en aftale. Det har været en lang og svær vej. Det er en fair og balanceret aftale. Det er det rette og ansvarlige at gøre for begge parter," siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen på et pressemøde.

"Vi kan omsider lægge brexit bag os. Nu vil EU fortsætte," siger huin.

Med aftalen sikres ifølge Reuters en blidere overgang for handelen, når knap tre årtiers britisk deltagelse i EU's indre marked ophører. Der er også indgået aftale om en lang række andre forhold, der vil lette overgangen.

Der er tale om en begrænset handelsaftale. Mindre omfattende, end mange virksomheder havde håbet på. Den sikrer dog told- og afgiftsfri varehandel. Men ikke tjenesteydelser.

Trods aftalen om toldfri varehandel vil der efter 1. januar være en toldmur med omfattende kontrol. Disse besværligheder kan parterne senere arbejde på at lempe.

Det britiske underhus ventes at kunne stemme om aftalen 28. december, blot tre dage inden at Storbritannien forlader EU-regler.

Derudover skal EU-landene og EU-Parlamentet godkende aftalen. Det ventes, at aftalen vil kunne få midlertidig virkning fra 1. januar, da EU-Parlamentet muligvis først vil stemme om den efter nytår.

Læs mere her:

L&F om brexit-aftale: En stor lettelse 

Erhvervslivet om aftale mellem EU og briter: Afværger kaos 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs