SMVDanmark: Udskyd momsbetaling

Der er brug for et stærkere sikkerhedsnet under de små danske virksomheder under seneste restriktioner. En udskydelse af i forvejen udskudte momsbetalinger kan give lidt luft, foreslår organisationen SMVDanmark
"De små virksomheder er hårdt pressede og lever lige nu fra hånden til munden. Efter et hårdt 2020 har mange opbrugt al opsparing, og en langvarig nedlukning vil både medføre fyringer og konkurser," udtaler Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark. | Foto: PR / SVMDanmark
"De små virksomheder er hårdt pressede og lever lige nu fra hånden til munden. Efter et hårdt 2020 har mange opbrugt al opsparing, og en langvarig nedlukning vil både medføre fyringer og konkurser," udtaler Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark. | Foto: PR / SVMDanmark

I front for 18.000 små og mellemstore virksomheder opfordrer SMVDanmark nu ligesom Horesta til, at politikerne bliver enige om, at det skal være muligt for pressede virksomheder at udskyde de kommende momsbetalinger.

Det siger SMVDanmark-direktør Jakob Brandt i en pressemeddelelse.

"Vi begynder allerede nu at høre fra virksomheder, at de på grund af de seneste nedlukninger ikke har mulighed for at betale den store regning allerede nu. Vi foreslår derfor, at virksomheder skal have mulighed for at udskyde momsbetalingen i yderligere seks måneder som et rentefrit lån. Det betyder meget lidt for statskassen, men rigtigt meget for de små virksomheder," siger han.

"De små virksomheder er hårdt pressede og lever lige nu fra hånden til munden. Efter et hårdt 2020 har mange opbrugt al opsparing, og en langvarig nedlukning vil både medføre fyringer og konkurser," udtaler han videre.

I forbindelse med den delvise nedlukning, der blev indført i starten af december, opfordrede brancheorganisationen Horesta på lignende vis regeringen til at hjælpe nødstedte restauratører igennem de svære vintermåneder.

"Nu handler det om det sidste nøk, og så skal vi sørge for, at virksomhederne ikke bærer en kæmpe corona-klods om benet, som det kommer til at tage dem år at kunne betale," sagde Kirsten Munch i midten af december.

"Lad os nu for hulen give dem en chance for at kunne komme videre," tilføjede hun.

Mindre virksomheder risikerer et iskoldt forår Restauranters salg er skrumpet en tredjedel under corona 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også