Watch Medier

Konsortium klar til at byde på energiø

Et Konstoritum bestående af pensionsselskaberne PensionDanmark og PFA, energiselskabet Andel samt energiprojekt-selskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er klar til at byde på den kommende energiø i Nordsøen.

Skitse af den kommende vindø i Nordsøen. | Foto: PR VIndø

Et dansk konsortium bestående af Copenhagen Infrastructure Partners, Andel, Pensiondanmark og PFA er klar til at byde på at finansiere, opføre og drive den kommende energiø, der bliver Danmarkshistoriens største anlægsprojekt til 210 mia. kr. i Nordsøen.

Det skriver Sjællandske Mediers nyhedswebsite SN.dk

"Vi vil gerne være med til at rykke på den grønne omstilling, og det må man sige, at det her projekt gør. Så det er en mulighed, vi er nødt til at forfølge," siger bestyrelsesformand Jens Stenbæk fra Andel, til SN.dk.

Konsortiet har allerede en klar plan for energiøen, da udviklingsarbejdet allerede gik i gang i foråret 2020.

Energi-øen skal ligge 80 kilometer ude i Nordsøen. Tilbage da idéen om en kunstig energiø blev lanceret i foråret, meldte konsortiet sig på banen. Og interessen er ikke blevet mindre efter gårsdagens udmelding, hvor et politisk flertal vedtog energiøen.

Der er dog endnu tvivl om visse forhold ved den kommende ø, og i første omgang skal rammerne fastlægges. Den politiske aftale skitserer således kun de helt grove træk – at det skal være en kunstig ø i Nordsøen, at der skal etableres 3 GW havvind omkring i første omgang, og at staten skal være majoritetsejer på projektet.

Læs mere her:

Politisk flertal vedtager kunstig energiø i Nordsøen

Uventet gæst kan redde energiøens fest 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs