Watch Medier

De første 50 millioner er udbetalt til 97 minkavlere

Fødevarestyrelsen er gået i gang med at udbetale erstatning til minkavlere.

Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

De danske minkavlere er begyndt at få penge ind på deres konti for aflivningen af deres dyr og for skinderstatning.

Det oplyser Fødevarestyrelsen onsdag på Twitter.

En opgørelse på styrelsens hjemmeside viser, at de første knap 50 mio. kr. af, hvad er kan blive til 18,8 mia. kr., er udbetalt. De er fordelt til 97 minkavlere.

Langt størstedelen af beløbet - næsten 40 millioner kroner - er udbetalt som et forskud på erstatningen for skindværdien. De øvrige næsten ni millioner kroner er honorarer, fremgår det.

Honoraret er den tempobonus, som regeringen indførte i efteråret. Her kunne de minkavlere, som hurtigt fik aflivet deres besætning, få udbetalt en bonus per mink.

Omkring 15-17 millioner mink blev aflivet i efteråret 2020, fordi der var fundet en coronamutation hos dyrene.

Det var frygtet, at mutationen cluster-5 kunne mindske effekten af en kommende vaccine. Derfor blev minkene aflivet, så mutationen ikke skulle nå at sprede sig i samfundet.

Minkavlerne skal selv søge om at få udbetalt honorar og tempobonus hos Fødevarestyrelsen, der vurderer sagerne.

Fødevarestyrelsen opdaterer hver fredag eftermiddag tabellen over, hvor mange minkavlere der har fået penge, og hvor meget der er udbetalt i alt.

Mere fra Watch Medier

Investor: Opgør med Totalkredit-aftalen vil åbne muligheder for Jyske Bank

Ud over at kunne få en større realkreditforretning vil det give Jyske Bank bedre muligheder for at købe konkurrenter, hvis der kommer ændringer i den aftale, der i øjeblikket sikrer, at 45 danske danske pengeinstitutter formidler realkreditlån fra Totalkredit. Det vurderer bankinvestor og aktieanalytiker Michael West Hybholt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs