
Aktørerne, der er del af det københavnske nattelivsmiljø, kan tilsyneladende ånde lettet op.
Ifølge Berlingske vil et flertal i Borgerrepræsentationen tirsdag stemme imod udkastet til en plan for nattelivet, der bl.a. indeholder et element, som betyder, at serveringssteder i fremtiden i udgangspunktet ikke skal have lov at forny deres alkoholbevillinger efter midnat.
Københavns Kommune foreslår permanent midnatslukning af nattelivet
I en fælles pressemeddelelse skriver de fem partier, der stemmer imod forslaget, at der der skal udarbejdes et nyt udkast til en plan, og at den fremlagte indeholder elementer, der bør arbejdes videre med.
"Men de bliver desværre fuldstændig overskygget af den usikkerhed, der bliver skabt om fremtidens natteliv. Derfor må vi få ændret de ting, der handler om bevillingerne, inden vi kan se på planen som helhed. Det nærmer sig verdens dårligste timing, at sende sådan et udkast ud i den nuværende situation, og hvor byen trænger til at få nattelivet tilbage," skriver Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative, SF og Dansk Folkeparti.
Organisationer reagerer på københavnsk nattelivsudspil
Københavnsk borgmester undslår sig centralt spørgsmål om nattelivsafvikling