Watch Medier

Erhvervsminister vil lade virksomheder udskyde årsrapport

Erhvervsministeren vil foreslå, at virksomheder får en måned ekstra til at færdiggøre årsrapporten.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil lade virksomheder indberette årsrapport en måned senere end normalt.d normalt. | Foto: Jens Dresling

Tiden er knap til at få sat de sidste punktummer og prikker over i'erne for de danske virksomheder, der senest skal indberette deres årsrapporter den 31. maj.

Desuden venter slutafregningen for kompensationsordningerne i forbindelse med nedlukningen også lige om hjørnet.

Derfor vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) foreslå en hastelov i Folketinget, der skal gøre det muligt for danske virksomheder at udskyde deres indberetning af årsrapporten med en måned.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

"Jeg ved, at både virksomheder og revisorer har ekstra travlt i disse måneder, og derfor lytter vi i regeringen selvfølgelig også, når erhvervslivet beder om ekstra tid. Med udskydelsen vil der forhåbentligt være bedre tid til at få orden i det hele, så det håber jeg på at få Folketingets opbakning til", siger Simon Kollerup i pressemeddelelsen.

Han forventer, at lovforslaget vil blive hastebehandlet og træde i kraft i maj.

Fristen for indberetningen af årsrapporten vil i så fald ligge på samme dag - 30. juni - som slutafregningen i forhold til kompensationsordningerne. Denne dato er også tidligere blevet rykket en måned fra 31. maj.

Årsrapporten er en virksomheds indberetning om, hvordan det står til med økonomien i virksomheden. Der står for eksempel, hvor meget en virksomhed har tjent i en given periode.

Dermed kan eksempelvis aktionærer, kreditorer, medarbejdere og kunder få indsigt i, hvordan det står til med økonomien i virksomheden.

Årsrapporten består hovedsageligt af et årsregnskab, en ledelsesberetning og en ledelsespåtegning.

Som udgangspunkt skal årsrapporten være indberettet til Erhvervsministeriet senest fem måneder inde i regnskabsåret. Inden den kan indberettes skal den dog godkendes på virksomhedens generalforsamling.

Regeringen starter nyt partnerskab med erhvervslivet

Udvalg vil have udpeget Danmarks bedste PTX-projekter 

Frist for årsrapporter udskydes tre måneder 

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs