
For at dæmme op for svindel bliver det fremover mere omstændeligt at skifte Nemkonto, skriver DR.
Hidtil har det været muligt at ændre sin Nemkonto på få minutter med Nemid, men fremover får man tilsendt et fysisk brev med posten, hvis man vil ændre på, hvilken bankkonto, der skal fungere som sin Nemkonto.
Derefter skal man bekræfte ændringen på Nemkontos hjemmeside ved at bruge en kode, der står i brevet.
"Dette gøres for at imødegå den utryghed, der kan være omkring risiko for svindel med NemKonto," skriver Nemkonto, der bliver drevet af Digitaliseringsstyrelsen, i en meddelelse ifølge DR.
Alle borgere i Danmark skal vælge en Nemkonto. Det er den konto, hvor alle offentlige ydelser og f.eks. overskydende skat bliver udbetalt.
DR har tidligere beskrevet, at borgere har været udsat for svindel med Nemid og Nemkonto. Svindlere har overtaget et offers Nemid og har derefter kunnet ændre offerets Nemkonto til en bankkonto, som svindleren selv kontrollerede. På den måde kunne svindlere få udbetalt offentlige ydelser.
Hjælp på vej til ofre for Nemid-svindel
Kommune fraråder fortsat udrulning af problemfyldt KY-system