Watch Medier

EU sikrer sig 1,8 milliarder vaccinedoser fra Pfizer

EU-Kommissionen har aftalt at købe yderligere 1,8 mia. doser fra Pfizer/Biontech. De tidligere kontrakter omfattede 600 mio. doser. BioNTech og Pfizer har hidtil leveret mere stabilt end andre vaccineproducenter.

Foto: CHRISTOF STACHE/AFP / AFP

EU-Kommissionen har indgået en aftale med BioNTech og Pfizer om levering af yderligere 1,8 milliarder vaccinedoser, oplyser EU-Kommissionen til nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere har EU indgået to kontrakter med BioNTech og Pfizer for i alt 600 millioner doser. Der er ikke umiddelbart meldinger om, hvornår de mange ekstra doser skal leveres.

Kommissionen arbejder i øjeblikket på at sikre, at der er vacciner nok på længere sigt. BioNTech og Pfizer har øget deres produktion i Europa de seneste måneder. Det har resulteret i flere doser til Europa.

Om producenterne har truffet beslutning om at øge produktionen yderligere, har de ikke annonceret. De har tidligere sagt, at de leverer i det tempo, som er muligt.

EU har oplevet en del problemer med leveringer af de forskellige vacciner mod coronavirus.

Vaccinen, der er udviklet af tyske BioNTech, har været den mest stabile.

Sagsanlæg mod Astrazeneca er uafklaret

De seneste dage har man blandt medlemslandene og i EU-Kommissionen overvejet, om man skal anlægge en retssag mod AstraZeneca. Målet skulle være at sikre sig flere doser.

AstraZeneca har ikke leveret som aftalt i kontrakten. Der er dog ikke truffet en beslutning om sagsanlæg endnu. Danmark er holdt op med at benytte vaccinen fra AstraZeneca på grund af sjældne - men alvorlige - bivirkninger.

Med den seneste EU-aftale med Pfizer og BioNTech kan hele EU's befolkning blive vaccineret mod coronavirus i de næste to år. Der skal bruges to stik for at få fuld effekt af vaccinen.

Medlemslandene aftalte sidste sommer at overlade opgaven med at indgå kontrakter med producenterne af vacciner til EU-Kommissionen.

Kommissionen har indtil videre indgået kontrakter med seks producenter.

To af disse vacciner er endnu ikke godkendt i EU. Det er vaccinerne fra CureVac og Sanofi-GSK.

Den største aftale er indgået med BioNTech og Pfizer. De øvrige kontrakter er indgået med Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Før fredagens melding om den store kontrakt havde EU indgået aftaler om køb af i alt 2,6 milliarder doser.

EU dropper yderligere køb af Astrazeneca-vaccine 

Mere fra Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs