Det er svært at se en færdig produktion af coronavacciner for sig i Danmark til næste år.

Det vurderer Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (LIF), efter at statsminister Mette Frederiksen (S) mandag har sagt, at hun i 2022 vil have vacciner lavet i Danmark.

Det skyldes, at vaccineproduktion - og særligt den, der koncentrerer sig om mRNA-teknologien - er meget kompleks.

"Én fabrik med det hele i Danmark er svær at se for sig i 2022," siger hun.

Hun fortæller, at en af de store producenter bruger omkring 290 substanser fra 89 underleverandører i 19 lande til at lave sin vaccine.

Statsministeren lægger nu op til, at der skal laves en såkaldt markedshøring. Det er ifølge Ida Sofie Jensen den allertidligste fase, hvor der findes ud af, om der er interesse - og om nogle kan det. Hun mener, at det er klogt, at den bliver lavet.

"Danmark er et life science-land (mange selskaber inden for biotek og medicin, red.) og har også forskellige muligheder for produktionssteder," siger siger Ida Sofie Jensen og tilføjer:

"Men hvorvidt der kan leveres dele af det eller det hele, er et spørgsmål. Men det ved vi efter en høring og eventuelt et udbud,"

Professor Camilla Foged fra Institut for Farmaci på Københavns Universitet tror på, at det kan lykkes.

"Det vil kræve en stor arbejdsindsats, men coronapandemien og den fart, vi har set i udviklingen af vacciner, viser os, at hvis der er politisk vilje og de fornødne ressourcer, så kan det lade sig gøre," siger hun.

Første og afgørende skridt vil være at få en licensaftale med for eksempel Pfizer, Moderna eller CureVac i Tyskland. Desuden skal der nok bygges nye produktionsfaciliteter i Danmark, vurderer hun.

Mette Frederiksen (S) ønsker over for flere medier ikke at sætte beløb på, hvor mange danske skattekroner projektet skal have i ryggen.

Hun skal bruge Folketingets accept af udbuddet, før det kan blive en realitet.

Venstre savner svar om udgifter til dansk vaccineproduktion