Watch Medier

Der er fundet en model for frivillige AstraZeneca-stik

Den godkendte AstraZeneca-vaccine mod coronavirus indgår ikke mere i det danske vaccinationsprogram. Men den vil kunne fås frivilligt, hvis den model, Sundhedsstyrelsen har fundet frem til, gennemføres politisk.

AstraZeneca-vaccinen kan være på vej tilbage i brug i Danmark. | Foto: Douglas Magno/AFP/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen har lavet en model for frivillig ordning for AstraZeneca. Den giver mulighed for, at danskere kan få et stik med covid-19-vaccinen, selv om den ikke længere er en del af den danske vaccinationsplan.

Det viser et notat, som B.T. er i besiddelse af, og det samme erfarer Ritzau.

"Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der kan etableres en ordning, hvor der kan tilbydes tilvalg af godkendte covid-19-vacciner, der ikke anbefales og tilbydes i massevaccinationsprogrammet," står der i notatet.

Sundhedsstyrelsen understreger ifølge notatet, at det er en politisk beslutning. Og den bliver måske taget allerede mandag, hvor der er møde om vacciner hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fra klokken 14.

I sidste måned oplyste Sundhedsstyrelsen, at den har valgt at droppe vaccinen. Det skyldes, at der er en sammenhæng mellem sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

Det er dog fortsat en godkendt vaccine, og Sundhedsstyrelsen har ikke udelukket ikke, at den kan tages i brug igen.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs