Watch Medier

2500 virksomheder skal tilbagebetale coronalån straks

På grund af indberetningsfejl skal op mod 2500 virksomheder indfri coronalån straks uden mulighed for klage.

Flere virksomheder skal straks betale deres coronalån tilbage. | Foto: Thomas Borberg

Op mod 2500 virksomheder har fået opsagt deres coronalån på grund af blandt andet forsinkelser i indberetninger til Skattestyrelsen. Virksomhederne skal nu indfri lånene med det samme.

Det skriver Jyllands-Posten.

Samtidig har virksomhederne ikke mulighed for at klage.

Et gennemsnitligt coronalån ligger typisk på omkring 300.000 kr., skriver mediet. Dermed løber det samlede beløb til indfrielse op i et trecifret millionbeløb.

"Alle kan lave fejl, og normalt klares det med en afgift på 800 kroner. Nu er konsekvenserne for virksomhederne i stedet meget store," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der er erhvervsorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder.

"Coronalån er indført for at støtte kriseramte selskaber, og nu trækkes tæppet væk under dem. Det er helt urimeligt."

Jakob Brandt henviser til, at 178.000 virksomheder i perioden 2018 til 2020 har begået lignende fejl som de 2.500 virksomheder. Her førte det ikke til sanktioner ud over strafafgiften.

Virksomhederne har fået deres coronalån ved at udskyde betaling af blandt andet A-skat og moms. Folketinget har eksempelvis forlænget betalingsfristen for A-skat fra juni 2021 til 31. januar 2022 for at give virksomheder likviditetshjælp.

Også erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri er kritiske over, at "små fejl" får så store konsekvenser.

"Uanset om der kan være grundlag for sanktioner ved manglende eller for sen indberetning, er annullering af coronalån ude af proportion i forhold til forseelsen," siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra skatteminister Morten Bødskov.

De Radikale oplyser, at de nu vil diskutere coronalån med ministeren på et kommende møde.

Få coronakompenserede virksomheder er gået konkurs

Velpolstrede virksomheder har tilbagebetalt den første milliard i statslige coronalån 

Mere fra Watch Medier

Udbyttefest hos Topdanmark efter rekordoverskud

Sidste år havde forsikringsselskabet Topdanmark et overskud på 2,1 mia. kr. efter skat, hvilket er det hidtil højeste. Til aktionærerne udbetales et udbytte svarende til 145 pct. af overskuddet.

Nasdaq fik rekordår i Europa i 2021

Antallet af børsnoteringer på Nasdaq i København var det største siden 2007, og i Stockholm så man det højeste niveau af børsnoteringer nogen sinde. Nasdaq havde også stigende handelsvolumen i 2021.

Konkurrents kvaler sender Vestas-aktien i stiv modvind

Aktien i vindmølleproducenten Vestas placerer sig fredag nederst i C25-indekset med et fald på ca. 7 pct. Kursfaldet er udløst af dårligt nyt fra konkurrenten Siemens Gamesa, der melder om forsyningsproblemer og lavere resultatforventinger.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs