Watch Medier

Sådan er restriktionerne fra mandag

Folketingets Epidemiudvalg har valgt at løfte nogle af de nuværende restriktioner på blandt andet på kulturområdet. Her er, hvad der gælder fra natten til mandag.

Nogle restriktioner lempes, men en lang række gælder fortsat. | Foto: Jens Dresling

Disse områder genåbner med krav om coronapas og mundbind (kun indendørs) fra og med søndag 16. januar:

- Højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet.

- Udendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter og sidder ned.

- Zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker og tivolier.

- Museer, kunsthaller og aktivitetscentre.

- For folkekirken og andre trossamfund forsvinder arealkravet, så der ikke længere er loft over antal deltagere ved gudstjenester.

Disse områder genåbner med krav om coronapas, mundbind og deltagerbegrænsning:

- Biografer (loftet gælder per biografsal).

- Spillesteder og teatre.

- Steder, hvor der afholdes foredrag og konferencer.

- Indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

Epidemikommissionen har anbefalet et loft på 350 personer, men regeringen ønskede 500 personer. Den indstilling var der ikke flertal imod i Folketingets Epidemiudvalg, og derfor bliver den i første omgang ført ud i livet.

Men sideløbende med det vil et flertal bestående af oppositionen og De Radikale lave en beretning, som medlemmerne i Epidemiudvalget senest i morgen, torsdag, skal tage stilling til.

De ønsker en såkaldt superliga-model for kultur- og sportsarrangementer.

Her forlænges restriktionerne til foreløbig 31. januar:

- Natteliv, herunder diskoteker og barer.

- Spillehaller og kasinoer.

- Legeland og badeland.

- Forsamlingshuse.

- Serveringssteder skal fortsat stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22.00 og holde lukket fra klokken 23.00 til klokken 05.00. Der gælder desuden et generelt forbud mod salg af alkohol fra klokken 23.00 til klokken 05.00.

- Krav om mundbind/visir i kollektiv transport samt krav om pladsbillet i Intercity- og Intercity-lyntog forlænges.

Desuden indskrænkes coronapassets gyldighed fra syv til fem måneder efter andet stik.

Kilder: Sundhedsmyndighederne.

Læs mere her:

Kompensationsordninger forlænges for kulturlivet

Grønt lys til åbne kulturinstitutioner og højskoler fra søndag

Regeringen forlænger opfordring til udstrakt hjemmearbejde 

Mere fra Watch Medier

Udbyttefest hos Topdanmark efter rekordoverskud

Sidste år havde forsikringsselskabet Topdanmark et overskud på 2,1 mia. kr. efter skat, hvilket er det hidtil højeste. Til aktionærerne udbetales et udbytte svarende til 145 pct. af overskuddet.

Nasdaq fik rekordår i Europa i 2021

Antallet af børsnoteringer på Nasdaq i København var det største siden 2007, og i Stockholm så man det højeste niveau af børsnoteringer nogen sinde. Nasdaq havde også stigende handelsvolumen i 2021.

Konkurrents kvaler sender Vestas-aktien i stiv modvind

Aktien i vindmølleproducenten Vestas placerer sig fredag nederst i C25-indekset med et fald på ca. 7 pct. Kursfaldet er udløst af dårligt nyt fra konkurrenten Siemens Gamesa, der melder om forsyningsproblemer og lavere resultatforventinger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs