Knap 50 milliarder kroner er der de seneste to år udbetalt i forskellige hjælpepakker til danske virksomheder i forbindelse med coronarestriktioner.

Men ikke alle pengene er gået til firmaer, der retteligt havde krav på det.

DR fortæller, at bagmandspolitiet lige nu efterforsker 436 sager om mulig svindel med coronastøtte.

Det er en stigning på 128 sager i forhold til en lignende opgørelse, som blev foretaget i september.

Og hos Erhvervsstyrelsen er direktør Katrine Winding bange for, at tallet når endnu højere op, i takt med politiet når igennem de sammenlagt 5447 indberetninger om mulig svindel, som er kommet fra bankerne.

Anita Nedergaard er Nordeas chef for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Hun fortæller, at hver 12. erhvervskunde, der har modtaget coronahjælp, er blevet indberettet, fordi banken har fattet mistanke.

Og hun vurderer, at det har været let at snyde systemet – i første omgang, i hvert fald.

"Med den situation vi stod i som samfund, hvor det var vigtigt at få pengene ud, så måtte det være på den måde."

"Hovedparten af de penge, som er udbetalt, er gået til virksomheder, som havde brug for det. Og så er der en rest, som er gået til nogle kriminelle, som har udnyttet situationen," siger Anita Nedergaard til DR.

Svindlen er typisk foregået ved, at en virksomhedsejer har angivet fiktive medarbejdere, lønomkostninger eller omsætninger. Det har så dannet grundlag for en fejlagtig udbetaling.

Og fordi der var mange ansøgninger, der skulle behandles på kort tid, var der begrænset kontrol med udbetalingerne.

Til gengæld bliver der nu brugt ekstra ressourcer i Erhvervsstyrelsen på at gennemgå de mange ansøgninger ekstra grundigt i en efterkontrol.

"Mit mål med efterkontrollen er, at vi får lavet en slutafregning, som sikrer, at virksomhederne får den kompensation, de er berettiget til. Hverken mere eller mindre."

"Og så er målet, at vi får stoppet de svindlere, der måtte være," siger styrelsens direktør, Katrine Winding, til DR.