
Den børsnoterede danske kabelproducent NKT oplyser, at de tyske konkurrencemyndigheder har indledt undersøgelser på selskabets to største tyske lokationer.
"Baggrunden for undersøgelserne er mistanke om, at energikabelproducenter potentielt har koordineret beregningerne af industriens standard for metaltillæg i Tyskland," skriver NKT.
NKT oplyser desuden, at selskabet samarbejder med myndighederne.
Onsdag offentliggjorde kabelproducenterne Prysmian og Leoni næsten tilsvarende meddelelser.
NKT ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, oplyser NKT's kommunikationschef, Louise Naldal, til MarketWire.
Aktien i NKT er torsdag eftermiddag faldet en smule oven på oplysningerne fra lige 312 kr. til 310,60 kr. Det er dog stadig 1,8 pct. højere end onsdag, hvor NKT faldt 0,5 pct.
Onsdagens meddelelse var til gengæld hård ved tyske Leoni, der faldt 10,6 pct. Torsdag falder Leoni desuden 2,4 pct.
Prysmian stiger torsdag 1,2 pct. efter et mindre dyk på 2,3 pct. onsdag.
Lurende milliardordre vil placere NKT på kortet i USA
NKT køber britisk producent af brandsikre kabler
NKT skal finde balance i rekordhøje kabel-ordrer