Watch Medier

SF om udflytning af uddannelser: Det er ikke givet at vi er med

SF, et af regeringens ellers trofaste støttepartier, melder nu over for ITWatch, at man ikke for enhver pris står bag udflytningen af blandt andet it-studiepladser. Ganske som Enhedslisten beklager SF sig over manglende finansiering.

SF’s uddannelsesordfører, Astrid Carøe. | Foto: SF / PR

Endnu et af regeringens støttepartier melder sig klar til at forlade aftalen om at udflytte studiepladser.

Det oplyser SF’s uddannelsesordfører, Astrid Carøe, til ITWatch, efter Enhedslisten tidligere trak sig fra processen med henvisning til, at finanseringen ikke var på plads.

”Det er ikke givet, at vi er med i aftalen. Vi skal forhandle i morgen og efter vinterferien, og der skal helt sikkert findes noget finansiering. Der er flere ting i planen, der ikke er fundet finansiering til,” siger Astrid Carøe.

Blandt andet mener SF’s uddannelsesordfører, at der ikke er fundet finansiering til, at DTU kan flytte godt 200 studiepladser fra Lyngby til Risø og en uddannelse til en eksisterende campus i Hirtshals.

”Finder man ikke finansiering til det, må man lægge det på hylden eller være mindre ambitiøse med udflytningerne. Vi vil i hvert fald ikke være med til noget, der ikke er fundet finansiering til,” siger Astrid Carøe.

Astrid Carøe er samtidig enig i Enhedslistens kritik af, at det i flere tilfælde er de humanistiske uddannelser, der står over for beskæringer.

Aalborg Universitet har valgt at lukke alle deres humanistiske uddannelser i København og i stedet lavet en campus, der udelukkende har uddannelser inden for STEM-området.

”Jeg er bekymret for, hvad det vil betyde for humaniora, at der er uddannelser, der måske ikke vil eksistere længere. Det vil være stærkt bekymrende,” siger Astrid Carøe.

Ros til universiteter

Selvom der er kritik af den manglende finansiering, giver Astrid Carøe ros til de universiteter, der har forsøgt at tænke anderledes i deres oplag til fremtidige instirutionsplaner.

På it-området har Syddansk Universitet planer om en campus i Vejle, og DTU vil oprette et digitalt universitet.

”Det er spændende med DTU’s digital twin, selvom man skal passe på, at man ikke udvander de andre uddannelser. Men det er da positivt, at nogen forsøger at tænke anderledes,” siger Astrid Carøe.

SF er dog ikke helt lige så positivt stillede over for IT-Universitetets plan om at oprette 200 nye pladser i København, der går direkte imod intentionerne i aftalen.

”Det er ærgerligt, at de ikke tænker på, hvor de ville kunne lægge uddannelser uden for København,” siger Astrid Carøe.

IT-Universitetet havde ellers planer om en campus i Vejle, men Vejle Kommune er endt med at lave en hensigtserklæring med Syddansk Universitet.

I den forbindelse udtalte IT-Universitetets rektor, at det ikke gav mening at udflytte 10 pct. af pladserne. Der ville være for få elever til at opretholde et ordentligt studie- og forskningsmiljø.

 

Mere fra Watch Medier

Maersk når ned på skattesats under to procent

Containerrederierne Maersk og tyske Hapag-Lloyd, der opererer under kritiserede tonnageskatteordninger, har fået halveret deres effektive skattesatser i andet kvartal i år, viser nye beregninger. Analysehus forudser politisk stormløb mod skatteordningen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs