Da covid-krisen slog rod i Danmark, fik vi travlt. Kort sagt måtte ”vi køre på en vej, som vi asfalterer undervejs”, som daværende justitsminister Nick Hækkerup formulerede det.

Nu synes Europa igen at være i gang med den øvelse.

Denne gang handler det om at sikre EU’s indre energiforsyning. En fremtidsplan, som over de seneste uger har fået væsentligt flere projekter i kataloget. Og et af de seneste og tankevækkende eksempler dukkede i sidste uge op i Herning.

Her lancerede Topsoes adm. direktør, Roeland Baan, planerne for et nyt fabriksanlæg til 2 mia. kr. til produktion af grøn brint, der på sigt vil kunne levere op til 5 gigawatt. Til trods for at det angiveligt skulle udgøre den dansk koncern Topsoes største enkeltinvestering nogensinde, var der dog ifølge erhvervsmediet Finans ingen grund til at ”ryste på hånden”.

”Vi ser ind i en enorm efterspørgsel de næste 25 år,” konstaterede topchefen til mediet – og Baan er langt fra den eneste, der ser sådan på det..

I disse måneder er Europa i gang med det, som udefra ligner en hel omkalfatring af sit internationale energinet – og hastigheden giver interessante perspektiver for dansk erhvervsliv.

Energipolitikken har på rekordtid fået en altoverskyggende rolle, som for nylig blev slået fast på et topmøde i Esbjerg, hvor man blåstemplede en ambition om at tidoble kapaciteten til mindst 150 gigawatt ved bl.a. at opstille 10.000 nye vindmøller i Nordsøen frem mod 2050. Alvoren blev understreget af, at såvel Europa-Kommissionens øverste chef, Ursula von der Leyen, som regeringschefer fra Belgien, Holland og Tyskland stod side om side med danske Mette Frederiksen (S) på mødet i Esbjerg.

Dansk erhvervsliv har allerede meldt sig under fanerne.

Allerede ved udgangen af forrige uge lød det fra fra Copenhagen Infrastructure Partners, at der i dag allerede er privat investeringslyst til at finansiere de første ti gigawatt gennem private penge.

Godt nyt for energieffektive slagtilbud

EU-Kommissionen har også for nylig lanceret en slagplan for at sikre europæisk uafhængighed af russiske fossile brændstoffer, hvilket – hvis det står til centrale kræfter i Bruxelles – skal omfatte etableringen af tre konkrete ”importveje” for brint.

Generelt er opgøret med russisk energi interessant læsning for danske virksomheder. Foruden brint-målsætninger indeholdt pakken også interessant nyt for erhvervskæmper som Rockwool, Velux og andre med energieffektive slagtilbud, når unionen også fra centralt hold f.eks. foreslår at hæve sine planlagte krav til energieffektivisering og lettere godkendelsesprocedurer for eksempelvis opsætning af vindmøller.

Et arbejde, der er flettet ind i et af EU’s helt store klimaflagskibe, Fit For 55, og som samtidig understreger, hvor hurtig og omfattende en øvelse vi sidder midt i.

Der kan ikke herske tvivl om om den helt ekstraordinære energiindsats i lyset af Ukraine-krigen, sådan som en embedsmand i EU-Kommissionen for nylig beskrev det i Bruxelles:

”Lige nu er vi ved at bygge 11. etage på en 10-etagers bygning.”