Ensartet CO2-afgift er på plads med rabat til Aalborg Portland

Der er indgået en politisk aftale om en grøn skattereform, der omfatter en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton (Opdateret)
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
af ritzau

Et politisk flertal er enedes om en ny CO2-afgift. Men firmaer inden for ”mineralogiske processer” såsom cementproducenten Aalborg Portland får fortsat en stor rabat.

Men der indføres altså en CO2-afgift, der skal få danske virksomheder til at mindske udledningen af drivhusgasser.

Konkret indføres en CO2-afgift på 750 kroner per ton. Der vil dog blive givet en rabat, så prisen er 375 kroner per ton for de virksomheder, der allerede er omfattet af EU’s kvotesystem.

Ifølge aftalen vil firmaer inden for ”mineralogiske processer”, det kan være cement, tegl og glas, få ekstra rabat, så afgiften kun lyder på 125 kroner oven i kvoteprisen. Det tæller blandt andet Aalborg Portland. I regeringens udspil var tallet på 100 kroner.

Det sker for at undgå, at virksomhederne flytter til udlandet.

I forbindelserne med forhandlinger om en grøn skattereform har netop Aalborg Portlands C02-udledninger og mulige rabat været en del i fokus.

De fem største CO2-udledere i Danmark er Aalborg Portland, Equinor Refining Denmark, Shell Refinery, Nordic Sugar og Arla Foods Energy.

De fem står for omkring 45 procent eller 3,2 millioner ton CO2 om året.

Med i aftalen er regeringen, støttepartierne SF og De Radikale samt Venstre og De Konservative.

Det betyder, at Enhedslisten, regeringens tredje støtteparti, ikke er med. Rabatten til virksomheder som Aalborg Portland kan partiet ikke acceptere.

”Det er uretfærdigt og kulsort, at Danmarks største forurenere slipper billigere end alle andre,” siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, i en skriftlig kommentar.

Hun kritiserer statsminister Mette Frederiksen (S), der kommer fra Aalborg, for at ”have lænket sig til Aalborg Portland”.

”Det eneste retfærdige er, at dem, som forurener mest, betaler fuldt og helt for deres udledning. De giganter, som har tjent milliarder på at svine vores klode til, skal samle regningen op og betale som alle andre,” siger Villadsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også