Referat fra Den Europæiske Centralbank: For stort første renteløft kan udløse overdreven reaktion

I et referat fra det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank hedder det, at et stort renteløft indeholder en risiko.
af marketwire

Et for stort renteløft til juli kan skabe en overdreven reaktion på de finansielle markeder.

Sådan lyder det blandt andet i referatet fra seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB.

Et mere moderat løft kan derimod give et mere ordnet marked, lyder det, men det er vigtigt, at fokus på at løfte renten gradvis ikke betyder ”små, langsomme skridt”.

Der er relativ enighed om et renteløft på 25 basispoint, hvilket også er forventningen blandt analytikerne. Men visse centralbankmedlemmer var dog fortalere for et større renteløft, fremgår det af referatet.

Et renteløft på 25 basispoint vil betyde, at indskudsrenten vil blive hævet fra minus 0,50 pct. til minus 0,25 pct. i juli og senere ende på 0,00 pct. efter endnu en bebudet renteforhøjelse i september.

Den Europæiske Centralbank vil hæve renten i juli

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også