Virksomheder venter længe på godkendelser til at droppe gas

Det kan tage mere end fire måneder for virksomheder at få Miljøstyrelsens tilladelse til at omlægge fra gas til andre fossile brændsler.
Mindst 16 danske produktionsvirksomheder venter på Miljøstyrelsens tilladelse til at omlægge fra gas til andre energiformer. | Foto: Bela Szandelszky/AP/Ritzau Scanpix
Mindst 16 danske produktionsvirksomheder venter på Miljøstyrelsens tilladelse til at omlægge fra gas til andre energiformer. | Foto: Bela Szandelszky/AP/Ritzau Scanpix
af ritzau

For en stor produktionsvirksomheder er der stor usikkerhed og store omkostninger forbundet med at bruge gas som energiform.

Derfor har mindst 16 danske virksomheder ifølge Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans besluttet sig for at gå over til at bruge andre fossile brændsler.

Problemet er bare, at de endnu ikke har fået godkendelsen på plads. Miljøstyrelsen fortæller, at man har en sagsbehandlingstid på mellem én og fire måneder.

”Det er ikke alene kritisabelt. Det er horribelt og mangel på respekt for landets økonomi og os, som skaber samfundsøkonomien,” siger Viggo Conradsen til avisen.

Han er bestyrelsesformand for Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark, som er en af de 16 virksomheder.

Den lange ventetid skyldes, at virksomhederne beder om lov til at bruge andre fossile brændsler.

Den slags kræver blandt andet beregninger af, hvor meget røggas, der udledes til naturområder i nærheden, som Miljøstyrelsen bagefter skal gennemgå.

Både Dansk industri og Landbrug & Fødevarer mener, at sagsbehandlingen bør foregå i et langt hurtigere tempo.

Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for planlægning ved Aalborg Universitet, er enig i, at en såkaldt fast track-ordning vil være på sin plads.

Men han så hellere, at virksomhederne omlagde til el i stedet for fossile brændsler.

I alt 23 virksomheder har søgt om at skifte gassen ud. Seks har allerede fået godkendelsen, én har trukket ansøgningen tilbage, og 16 venter altså lige nu på grønt lys.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også