To flydende gasterminaler rykker til Europa

Europa kan i de kommende måneder se frem til at modtage to flydende faciliteter til import af flydende gas for at erstatte gas fra Rusland. Blandt andet vil rederiet Golar LNG omdanne et gastankskib til terminal.
LNG-tankskib. | Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix
LNG-tankskib. | Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er to LNG-terminaler på vej til Europa i de kommende måneder. Terminalerne skal hjælpe landene med selv af producere og importere flydende naturgas og dermed mindske afhængigheden af gas fra Rusland.

Det skriver Bloomberg.

Gasrederiet Golar LNG er i gang med at omdanne et LNG-tankskib til en flydende gasterminal, der skal på arbejde ud for den italienske vestkyst for selskabet Snam SpA i maj. Samtidig er Golar også i færd med at konvertere et andet af sine LNG-skibe.

Derudover vil amerikanske Excelerate Energy rykke en af sine flydende LNG-terminaler fra Argentina til Finland efter 31. august. Selskabet har ifølge nyhedsbureauet også indgået en hensigtsaftale med Hyundai Heavy Industries i Sydkorea om at bygge en ny flydende LNG-terminal, som forventes leveret i 2026.

Udmeldingerne kommer på et tidspunkt, hvor europæiske lande bestræber sig på at reducere deres afhængighed af russisk-produceret gas, efter Rusland invaderede Ukraine 24 februar.

Der er ifølge organisationen International Gas Union lige nu 45 fartøjer verden over, der kan bruges som flydende LNG import-terminaler, skriver Bloomberg.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også