Regeringen har sat penge af til at hjælpe de borgere, der i øjeblikket er hårdt ramt af de stigende priser i samfundet.

Der er sat to milliarder kroner af i udspillet til finansloven for næste år, erfarer Ritzau og flere andre medier.

”Vi har allerede lavet en række initiativer for danskerne, der er hårdt ramt, men inflationen forsvinder ikke i morgen, desværre. Så der skal være noget tørt krudt også til næste år,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2.

Han modtog den trykte udgave af regeringens finanslovsudspil klokken 17 ved Finansministeriet.

Overordnet tegner det til at blive en stram finanslov, som regeringen præsenterer sit udspil til onsdag klokken 13.00.

Inflationen er ikke på vej til at aftage i det tempo, som Finansministeriet forventede i maj. Derfor bliver de økonomiske prognoser mere dystre end ventet.

Det er endnu uvist, hvilke borgere der vil få del i hjælpen, da det beror på forhandlinger med partierne.

Hvis valget bliver afholdt inden for de næste måneder, er det ikke sikkert, at det står klart inden da, hvem der bliver omfattet.

Pengene vil først blive udbetalt, når partierne er enige om finansloven, hvilket sædvanligvis sker i slutningen af året.

Det store spørgsmål er, hvordan politikerne afbøder de stigende priser ved at sende penge til udvalgte borgere uden at puste til inflationen.

Det kom finansminister Nicolai Wammen (S) ind på i et interview med Børsen tirsdag. Her blev han spurgt, hvordan han kan give mere inflationshjælp uden at øge inflationen.

”Det, vi kommer med i finansloven, vil være en pulje, der er finansieret. Det er penge, vi kunne have brugt på noget andet, som vi vælger at øremærke til at give en inflationshjælp,” sagde Wammen.

Inflationen blev i juli opgjort til 8,7 procent i Danmark, men de højere priser er et generelt billede for hele Europa. Wammen kalder det en ”global inflationskrise”.

Den høje inflation har ført til det største fald i borgernes realløn siden 1950. Til gengæld er beskæftigelsen steget 17 måneder i streg, og mange arbejdsgivere kæmper med at finde arbejdskraft.

Der er indtil videre kommet varmehjælp, forhøjet ældrecheck, lavere elafgift og et huslejeloft som følge af de stigende priser.

Eksempelvis er der udbetalt varmechecks til over 400.000 husstande for 2,4 milliarder kroner.

Inflationen vil dog at tage af næste år, forventer Finansministeriet. Det skriver Børsen, der har set den økonomiske prognose for 2023, som Nicolai Wammen præsenterer onsdag.

Ifølge prognosen ventes forbrugerpriserne at stige 3,3 procent næste år, mens timelønnen i den private sektor ventes at stige med 3,6 procent. Dermed vil reallønnen stige.

Ifølge TV 2 lægger regeringen desuden op til, at forhandlingsreserven bliver på 550 millioner kroner på næste års finanslov.

Dele af de penge ønsker regeringen skal gå til ældre og psykiatri, skriver tv-stationen.

Danmark og Østersølande vil syvdoble strøm fra havvind

Her er Østersø-planen for en fremtid uden russisk gas

DR varsler 60-70 afskedigelser