EU vil sikre 140 milliarder euro til energihjælp

EU-Kommissionen vil rejse 140 milliarder euro til energihjælp ved hjælp af et loft over energiselskabers profit samt bidrag fra fossile energiselskaber. Det siger EU-kommisssionsformand Ursula von der Leyen.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. | Foto: Jean-Francois Badias/AP
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. | Foto: Jean-Francois Badias/AP
AF RITZAU

EU-Kommissionen vil rejse mere end 140 milliarder euro med loft over profit for energiselskaber samt bidrag fra fossile energiselskaber.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand.

Beløbet svarer til 1041 milliarder danske kroner. Pengene skal bruges til at hjælpe udsatte forbrugere og mindre virksomheder, der er ramt af de høje energipriser.

”Millioner af borgere og virksomheder er bekymrede for, om de kan få økonomien til at hænge sammen,” siger Ursula von der Leyen.

Hun mener, at energiselskaberne har en moralforpligtelse til at medvirke til at hjælpe de europæiske samfund igennem krisen. Derfor vil EU-Kommissionen indføre et loft over profitten for selskaber, der billigt kan producere strøm via eksempelvis sol- eller vindenergi.

”Disse selskaber har overskud, de aldrig har regnet med eller drømt om. I vores økonomi er profitter okay. Men i disse tider er det forkert at modtage ekstraordinære profitter på baggrund af krig og på ryggen af forbrugerne,” siger Ursula von der Leyen.

Derfor skal profitterne ifølge von der Leyen ”deles og sendt til dem, der har mest brug for dem”.

”Derfor inkludere vores forslag også de fossile energiselskaber. De skal give et krisebidrag,” siger Ursula von der Leyen.

Samlet set vil forslagene ifølge von der Leyen give mere end 140 milliarder euro til medlemslandene. Hun nævner i talen ikke, hvordan pengene vil blive fordelt mellem landene. Det er dermed ikke umiddelbart muligt at se, hvor mange penge, der vil gå til Danmark.

Læs mere her:

EU-Kommission vil afkoble prisen på gas fra elprisen

EU-Kommissionen vil samarbejde med Norge om billigere gas

Statsministeriet indkalder til pressemøde om energipriser

Energikrise: Datacenterindustrien udelukker ikke nedlukning af danske centre

EU: Nyt kriseinstrument skal kunne lægge beslag på danske virksomheders produktion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også