Det Hvide Hus om gaslæk: Vi beskytter Europas energisikkerhed

Sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus kalder gaslæk i Østersøen for ”formodet sabotage”. Han har haft kontakt med Statsministeriet og melder på Twitter, at USA vil fortsætte med at beskytte Europas energisikkerhed.
USA støtter indsatsen for at undersøge gaslækagerne i Østersøen.
USA støtter indsatsen for at undersøge gaslækagerne i Østersøen.
AF RITZAU

USA støtter indsatsen med at undersøge det, sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus beskriver som ”formodet sabotage” af Nord Stream 1 og 2.

Det skriver sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, Jake Sullivan, på Twitter natten til onsdag dansk tid.

Han skriver, at han har talt med departementsråd i Statsministeriet Jean-Charles Ellemann-Kingombe om situationen, og at USA fortsætter sit arbejde med at sikre Europas energisikkerhed.

”USA støtter indsatsen med at undersøge, og vi vil fortsætte vores arbejde med at beskytte Europas energisikkerhed,” lyder det i tweetet.

Tirsdag lød det fra den amerikanske udenrigsminister, at USA ”kiggede på”, om der var tale om et angreb eller en form for sabotage.

”Hvis det bliver bekræftet, er det tydeligvis ikke i nogens interesse,” lød det fra udenrigsminister Antony Blinken ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tirsdag aften orienterede den danske udenrigsminister Jeppe Kofod sin amerikanske pendant om situationen, som den bliver udlagt af de danske myndigheder.

Her står det klart, at lækagerne er et resultat af eksplosioner. Det viser flere landes seismografiske målinger.

”Jeg informerede om den alvorlige situation, der har været med eksplosioner på Nord Stream 1 og 2. Og om at vi ser det som en bevidst handling,” sagde Jeppe Kofod sent tirsdag aften.

Tilbage lovede Antony Blinken at støtte fuldt op om Danmark og Europa, oplyste den danske udenrigsminister.

Læs mere her:

Bødskov: Der kan gå en til to uger før læk kan opklares

Blinken: Sabotage af Nord Stream er ikke i nogens interesse

Mette Frederiksen: Gaslækager er sket ved bevidste handlinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også