Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes onsdag at skyde gang i en valgkamp, hvor krig, krise og klima vil stå højt på dagsordenen.

Men spørger man vælgerne, bør særligt ét andet emne diskuteres frem til valget.

Blandt vælgerne peger 28 pct. på ”hospitaler og sundhed” som det vigtigste politiske emne foran ”miljø og klima” (17 pct.) og ”styring af dansk økonomi” (16 pct.), viser Epinions seneste undersøgelse af vælgernes dagsorden fra september.

Det store sundhedsfokus er opsigtsvækkende i en situation med krig og økonomisk modvind – ikke mindst i betragtning af, at sundhed faktisk er rykket frem på vælgernes dagsorden i forhold til det seneste valg i 2019, hvor klima og miljø toppede vælgernes dagsorden med 20 pct., mens 17 pct. af vælgerne pegede på hospitaler og sundhed som det vigtigste.

Corona har blotlagt sundhedsvæsenets udfordringer

En åbenlys forklaring på vælgernes fokus på sundhed er coronapandemien, der brutalt blotlagde sundhedsvæsenets skrøbelighed med udskudte operationer, aflyste behandlinger og ventelister, der eksploderede.

Samtidig var en omfattende sygeplejerskestrejke med til at kaste lys over en stigende utilfredshed med løn- og arbejdsvilkår blandt sundhedspersonalet.

Den barske realitet for landets politikere er, at presset på sundhedsvæsenet kun vil vokse i de kommende år.

De seneste år er antallet af danskere med kroniske sygdomme steget med knap 25 pct., og i dag lever ca. 40 pct. af danskerne med mere end én kronisk lidelse – en udvikling, der kun forventes at blive forstærket, i takt med at befolkningen bliver ældre.

De strukturelle udfordringer øger samtidig manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet, og i den forbindelse gav sommerens kraftige fald på 18 pct. i optaget på sygeplejerskeuddannelsen anledning til dybe panderynker på Christiansborg.

Lignende udfordringer gør sig gældende flere steder i den offentlige sektor, og ved Folketingets åbning tog statsminister Mette Frederiksen (S) fat på problemerne. Hun pegede blandt andet på, at det er blevet sværere at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet.

”Det betyder nu ventelister, operationer, der udskydes, alt for mange mennesker, der må vente på deres behandling,” fastslog statsministeren og annoncerede, at regeringen vil tage initiativ til en ”helhedsplan for velfærdssamfundet”, der skal række 15 år ud i fremtiden og lægge sporene for reformer, der kan styrke dansk økonomi strukturelt.

”Konsekvensen, hvis ikke vi gør noget, bliver, at velfærdssamfundet smuldrer for øjnene på os,” lød det fra statsministeren.

Valgkamp rummer muligheder

I debatten om sundhedsvæsenet har virksomheder og organisationer mulighed for at spille en afgørende rolle.

Som MedWatch tidligere har beskrevet, er opfattelsen flere steder i toppen af dansk life science, at industrien i de senere år er lykkedes med at sparke døren ind til Christiansborg.

Analysen i industrien er, at eksplosiv økonomisk vækst, samfundsengagerede topchefer og en bevidst lobbyindsats har gjort det muligt for life science-industrien at få politikerne i tale, og opmærksomheden har resulteret i flere politiske sejre for industrien i de senere år herunder to store vækstplaner for life science.

Formår life science-topchefer og erhvervsorganisationer at ramme vælgernes opmærksomhed på sundhed i valgkampen, er vejen ikke bare banet for diskussioner om løn- og arbejdsvilkår i sundhedssektoren, men også emner som offentlig-privat samarbejde, forsknings- og uddannelsespolitik og nye digitale sundhedsløsninger.

Det gælder eksempelvis branchens ønsker om et permanent forskningsfradrag på 130 pct., en større grad af offentlig-privat samarbejde, som Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen har kastet sig ind i kampen for i Erhvervsfyrtårn Life Science, eller DI og Danske Regioners ønske om en milliardfond til ny teknologi i sundhedsvæsenet.

For industrien bliver opgaven samtidig også at fortælle historien om, at life science-sektoren ikke bare kan levere de løsninger, der skal få fremtidens sundhedsvæsen til at hænge sammen – men at det samtidig kan blive en god forretning for statskassen.

På vej mod et større økonomisk tilbageslag i dansk økonomi kan life science-topcheferne også minde om, at life science under både finanskrisen og coronakrisen viste sig som en særdeles konjunkturrobust industri, og at branchen har tredoblet sin eksport på 12 år.

Samtidig har en analyse fra Damvad for nylig vist, at eksporten med de rette rammevilkår yderligere kan tredobles inden for ti år og nå et niveau på op imod 370 mia. kr. i 2030.

Så hvordan får Danmark en life science-industri, der forløser sit potentiale, og et sundhedsvæsen, der hænger sammen i fremtiden? Det vil vi på MedWatch spørge virksomheder, organisationer og politikere om i valgkampen.