Et af de vigtigste emner for landets erhvervsledere er, at det skal være nemmere at rekruttere nye medarbejdere.

Det viser en rundspørge, som Watch Medier har foretaget blandt 86 direktører på tværs af det danske erhvervsliv. Her svarer 55 procent, at det er det absolut vigtigste erhvervspolitiske område.

Alt imens beskæftigelsen i Danmark er rekordhøj, besværliggør en stram lovgivning landets erhvervsledere i at hente udenlandsk arbejdskraft, men området får ikke meget opmærksomhed i valgkampen.

Det skyldes i høj grad, at erhvervslivet er en kedelig politisk kampplads i øjeblikket. Det mener Rune Stubager, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i valg og dansk politik.

”Der er flere og mere presserende udfordringer for tiden, som politikerne prioriterer i valgkampen. Der er flere stemmer i f.eks. sundhed og inflation,” siger han og forklarer:

”Problemet med at hente udenlandsk arbejdskraft er ikke almindelige menneskers problem. Det er en klar egeninteresse fra erhvervslivet, og derfor står det ikke politisk i første række under en valgkamp.”

Hvis arbejdsløshed var en brændende platform, havde erhvervspolitikken fyldt mere, vurderer Rune Stubager. Men fordi beskæftigelsen er høj, tiltrækker det ikke samme politiske bevågenhed.

Erhvervsledernes ønske om mere udenlandsk arbejdskraft, er derimod det modsatte af ”almindelige” vælgeres.

”Mange vælgere er bekymrede for lønkonkurrence, hvis der lukkes op for mere udenlandsk arbejdskraft. Store, betydelige vælgergrupper synes ikke, det er en god idé, og derfor kan det være en upopulær, politisk holdning,” siger han og forklarer:

”Det kan bunde i kulturelle reservationer, hvor nogle vælgere er skeptiske over for mennesker fra muslimske lande, og så bevæger emnet sig hurtigt hen på andet end arbejdskraft.”

Farlige emner i valgkamp

Et andet emne, som hyppigt går igen hos erhvervslederne, er lavere skat.

Her svarer 20 procent, at lavere selskabsskat er det vigtigste emne, mens 44 procent svarer lavere topskat og 33 procent peger på en lavere bundskat.

Men lavere skat kan være et farligt emne at bevæge sig ind på, især hvis det gælder lettelser i toppen. Det er De Konservatives nedsmeltning er et godt eksempel på, mener Rune Stubager.

”Relativt kort tid inde i valgkampen begyndte Søren Pape Poulsen at væve om sin egen politik, fordi han mødte modstand. Han begyndte at rygcrawle ret voldsomt, selv om det ikke er overraskende, at et forslag om topskattelettelser lægger op til tæv,” forklarer professoren.

Han henviser til målinger fra Aarhus Universitet, som utvetydigt viser, at et overvældende flertal af danskerne vægter velfærdsforbedringer højere end skattelettelser.

”Samtidig er erhvervslivet ikke et område, der ses som værdigt trængende til skattelettelser. Derfor bliver det svært at slå sig op på netop det i en valgkamp,” vurderer han.

Erhvervslivets skal nok få indflydelse

Færre administrative byrder, som 60 procent af erhvervslederne fremhæver som det vigtigste emne for dem, er til gengæld nemmere at få politisk opbakning til.

”På et overfladisk plan, vil man altid få bred støtte til at fjerne bureaukrati. Men når det kommer til stykket, er der jo reguleringer i erhvervslivet, så man kan sikre, at alt går efter bogen,” siger professoren.

Han mener derfor, at mindre bureaukrati i det offentlige og især i sundhedsvæsenet har en dybere genklang hos vælgerne, end når det gælder erhvervslivets.

Derfor skal virksomhederne ikke forvente mere opmærksomhed i valgkampens slutspurt, mener Rune Stubager. Til gengæld er han overbevist om, at erhvervslivet får indflydelse i efterspillet, når valget er afgjort.

”Direktørerne skal nok blive lyttet til gennem interesseorganisationernes kontakter på Christiansborg. Uanset hvilken regering vi får, vil politikerne høre på erhvervslivets udfordringer,” siger han.