Danske softwareselskaber kan rammes af nye EU-regler for kunstig intelligens

Regelsæt fra EU, der skal definere brugen af kunstig intelligens, kan sætte forhindringer i vejen for danske it-selskaber, vurderer brancheforeningen DI Digital.
Foto: Di Digital / Pr
Foto: Di Digital / Pr

Brancheforeningen DI Digital følger nøje med i EU’s arbejde med den kommende lovgivning for kunstig intelligens (AI.

Både AI Act og AI Liability Directive er lige på trapperne, oplyser Anderas Holbak Espersen, der er digitaliseringspolitisk chef hos Dansk Industri.

EU har nemlig besluttet sig for at skabe et regelværk for brugen af AI.

”Det er første gang, vi ser, at man så aktivt går ind for at definere området op til, AI for alvor bryder igennem. Og der er lagt op til et stort lovkompleks, der vil få stor betydning for it-branchen og deres kunder,” siger Anderas Holbak Espersen.

Hvordan?

”Den store indflydelse bliver, at der vil være områder, man vil problematisere, at AI skal håndtere. Det vil især være nogle etiske overvejelser. Det er eksempelvis, hvilke områder AI kan bruges til, og hvilke de ikke kan bruges til.”

Hvad kan dette være?

”Det kan være mange områder, men man kan eventuelt tænke sig, at det vil være problematisk at anvende AI til udvælgelse af jobsøgere. Eller man kan forestille sig, at der lægges begræsninger ned over det offentlige, så eksempelvis socialsager eller flygtningesager ikke behandles af AI.”

Det vil udløse etiske overvejelser, og der kan være områder, hvor det kan blive svært at få lov til at anvende AI, siger Anderas Holbak Espersen.

Hvilke konsekvenser har dette for it-branchen?

”Det regelsæt, som vi ser er på vej, er vi bekymrede for, vil ende med at lægge for rigide rammer for udviklingen og anvendelsen af AI – særligt inden for de nævnte områder. Og det vil naturligvis gøre det sværere for it-branchen at udvikle innovative løsninger.”

Men omvendt er disse etiske overvejelser fornuftige, mener han.

”De har dog betydning for de europæiske selskaber. Både i tech-industrien samt blandt kunderne.

Hvor stiller det de danske it-selskaber?

”De vil stå i en situation, hvor der lægges begrænsninger ned over dem, som eksempelvis amerikanske og asiatiske tech-selskaber ikke pålægges, og det kan gøre det sværere at drive denne slags industri herfra.” 

Men er det ikke nogle ret rimelige krav, at man ikke kan lade AI vurdere så følsomme sager?

”Jo, der er gode tanker bag, men det kan bare få den betydning, at den europæiske og danske tech-industri stilles svagere end andre,” siger Anderas Holbak Espersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også