ATP bør have større investeringsfrihed, end pengetanken har i dag.

Sådan lyder et af forslagene fra CBS-forskerne Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen i et interview med Berlingske. 

Konkret vil de øge ATP-bidraget gradvist til 10.000 kr. fra de nuværende 3408 kr. om året, og så skal ATP’s risiko spredes meget mere, nemlig ud på hele formuen frem for de nuværende 20 pct. af formuen. For at sikre garantierne skal man gradvist overflytte den enkeltes pensionsopsparing 15 år før pension til sikre obligationer. 

”Det er ikke 100 procent perfekt, men det er i hvert fald et forsøg på at skabe en garanteret pension, der automatisk vokser,” siger Henrik Ramlau-Hansen, der sammen med Jesper Rangvid anslår, at ATP med deres forslag vil levere pensioner, der er 20 pct. højere end hvad modellen er i stand til i dag. 

ATP melder hus forbi og siger til Berlingske, at de to forskere grundlæggende ikke forholder sig til, at ATP skal levere grundtryghed og dermed skal spille en anden rolle i pensionssystemet end arbejdsmarkedskasserne og de kommercielle pensionsselskaber. 

Henrik Ramlau-Hansen og Jesper Rangvid offentliggjorde torsdag en analyse, der viste, at ATP havde klaret sig for dårligt de seneste 10 år. Også den præmis afviste ATP med henvisning til, at pengetankens investeringsstrategi har ændret sig markant i perioden. 

ATP’s formue er i grove træk delt op i afdækningsporteføljen, som skal sikre, at pengetanken altid kan udbetale pensioner til sine medlemmer som lovet, og bonuspotentialet, som skal skabe afkast via investeringsporteføljen og forsøge at få udbetalingerne til at følge med inflationen. 

Bonuspotentialet investeres med gearing på den måde, at ATP låner penge fra afdækningsporteføljen ud til investeringsporteføljen. Det giver nogle store udsving i afkastene i procentuelle termer i dén del af ATP’s portefølje.

Kritikken af og debatten om ATP har de seneste måneder været massiv som følge af et dårligt 2022. FinansWatch har sat fokus på ”ATP’s tabte milliarder” i en serie, som du kan læse her.