Rockwool-formand: Ejerskab i Rusland er stadig den mindst dårlige mulighed

Ifølge Rockwools formand, Thomas Kähler, vil russerne aldrig acceptere, at isoleringskoncernen lukker hele sin forretning ned.
Foto: Rockwool/PR
Foto: Rockwool/PR
AF MARKETWIRE

Rockwool ser stadig det fortsatte ejerskab af aktiviteterne i Rusland som den mindst dårlige mulighed, fortalte bestyrelsesformand Thomas Kähler på isoleringskoncernens generalforsamling onsdag.

Bestyrelsesformanden vurderede, at russerne aldrig vil acceptere, at Rockwool lukker hele sin forretning ned.

Han forklarede også, at der er to typer selskaber, der opererer i Rusland.

Den første type er selskaber såsom Rockwool, hvor russerne ikke vil mangler noget som helst for at drive forretningen videre uden Rockwool, mens den anden type er de selskaber, der ikke kan fortsætte produktion og salg uden hjælp udefra.

”En kørende forretning har en anden værdi og på den måde ville Rockwool efterlade værdier til Rusland,” sagde bestyrelsesformanden om bevæggrunden for at fastholde ejerskabet af de russiske aktiviteter.

Han oplyste, at de fire fabrikker i Rusland siden sidste forår har kørt selvstændigt uden at modtage forsyninger, reservedele eller support fra moderselskabet.

Rockwool eksporterer ikke til det russiske marked eller eksporterer fra det russiske marked, forklaredeThomas Kähler og fremhævede, at ejerskabet kun er som passiv aktionær uden daglig kontrol.

Værdien af Rockwools russiske datterselskaber er ifølge bestyrelsesformanden på størrelse med den samlede humanitære støtte, som Danmark har givet til Ukraine i det seneste år.

Thomas Kähler kunne ikke se, at det vil gavne Ukraine at sende værdier i størrelsen på 5-6 mia. kr. i hænderne på Rusland.

”At forære russerne de store værdier vil ikke bidrage til at afslutte krigen hurtigere. Ved vores ejerskab gør vi det, der er mindst godt for det russiske regime,” udtalte bestyrelsesformanden.

Thomas Kähler kom også omkring andre muligheder til at løse den russiske hovedpine.

At sætte forretningen i Rusland til salg er en mulighed, men det vil ifølge Thomas Kähler kun give en gave til russerne og være en tom gestus til Ukraine, fordi fabrikkerne kan fortsætte selvstændigt.

At flytte de russiske fabrikker til andre lande vil ifølge bestyrelsesformanden ikke give mening, da det vil være yderst vanskeligt og vare flere år.

At sprænge fabrikkerne i luften er heller ikke en mulighed, da det vil blive set som en terrorhandling, fremhævede Thomas Kähler.

”Umiddelbart ville det at forlade Rusland se mere politisk korrekt ud, men det at give værdier for mia. kr. til Rusland vil vi ikke lægge navn til,” sagde formanden og oplyste, at Rockwool til gengæld vil bidrage med hundredvis af mio. kr. til genopbygning af Ukraine.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også