DSV donerer lastbiler til ukrainske soldater

Det danske transportselskab DSV forsøger at imødekomme militærets behov for transportmidler i Ukraine, efter at landet er blevet invaderet.
”Jeg er dybt rørt over den ukrainske befolkning modstandsdygtighed i denne svære tid,” lyder det fra topchef for DSV, Jens Bjørn Andersen. | Foto: Sofia Busk
”Jeg er dybt rørt over den ukrainske befolkning modstandsdygtighed i denne svære tid,” lyder det fra topchef for DSV, Jens Bjørn Andersen. | Foto: Sofia Busk
AF RITZAU

DSV donerer busser, lastbiler og trailere til ukrainske soldater, oplyser det børsnoterede danske transport- og logistikselskab i en pressemeddelelse.

Det sker, fordi Ruslands invasion af Ukraine har ført til et stigende behov for transportmidler i landet. Og donationen kan blandt andet bruges til mobiliseringen af tropper i landet, lyder det fra DSV.

Jens Bjørn Andersen, topchef i DSV, er glad for at kunne tilbyde sin støtte til det krigsramte land.

”Jeg er dybt rørt over den ukrainske befolkning modstandsdygtighed i denne svære tid,” siger han i meddelelsen.

”Vores lokale afdelinger har udviklet flere initiativer for at støtte Ukraine med varer og tjenester, og jeg er taknemmelig for, at vi fortsat kan vise vores støtte til landet.”

Donationen af transportmidler, der forventes at være gennemført i midten af juni, er resultatet af en dialog mellem topchefen og Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk.

”Jeg vil gerne opfordre andre virksomheder i Danmark til at følge DSV’s eksempel for at give vores forsvar det, det skal bruge for at få succes,” siger han i pressemeddelelsen.

”Ukraines ambassade er klar til at dele en liste over presserende behov for vores brigader,” lyder det videre.

I kølvandet på invasionen af Ukraine begyndte de fleste danske virksomheder at vise sin støtte til det krigshærgede land ved at trække sig ud af Rusland.

Det gjaldt også DSV.

Invasionen i Ukraine startede i slutningen af februar sidste år.

Efter en midlertidig suspendering af selskabets aktiviteter i Ukraine, genoptog man arbejdet i maj.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også