Chr. Hansen-direktør: Trods Pride-sag fortsætter arbejdet med diversitet og inklusion

”Som selskab har vi gjort kæmpe fremskridt i at gøre, hvad der er korrekt: at skabe et rum for forskelligheder,” siger adm. direktør Mauricio Graber efter kritik fra både aktionærer og Novozymes.
”Vi gjorde det for at beskytte vores amerikanske del af forretningen og vores amerikanske ansatte, som havde modtaget alvorlige trusler og anklager,” siger topchefen til MarketWire om beslutningen om at fjerne al synlig støtte til årets pride. | Foto: Pr/chr Hansen
”Vi gjorde det for at beskytte vores amerikanske del af forretningen og vores amerikanske ansatte, som havde modtaget alvorlige trusler og anklager,” siger topchefen til MarketWire om beslutningen om at fjerne al synlig støtte til årets pride. | Foto: Pr/chr Hansen
marketwire

Chr. Hansen har i de seneste uger været i modvind, efter ingredienskoncernen fjernede regnbueflaget på sine sociale medier.

Men adm. direktør Mauricio Graber fortæller i forbindelse med kvartalsregnskabet, at der er flere årsager til, at det skete.

”Vi gjorde det for at beskytte vores amerikanske del af forretningen og vores amerikanske ansatte, som havde modtaget alvorlige trusler og anklager,” siger topchefen til MarketWire.

”Det hænger sammen med, at Pride-flaget i USA i år desværre er blevet meget politiseret og er blevet et ekstremt følsomt emne. Og som en global virksomhed er vi nogle gange nødt til at tage sådanne forbehold,” siger han.

Det er blandt andet Chr. Hansens ansatte, der har reageret mod fjernelsen af Pride-flaget, men også blandt aktionærerne har der været kritik.

Senest har Novo Nordisks direktør for Health Equity, Nicolai Haugaard, på Linkedin kritiseret Chr. Hansens beslutning, skriver Berlingske. Han kalder beslutningen for ”forvirrende” og et godt eksempel på ”pridewashing”.

”Det er tydeligt, at flere er blevet skuffet - blandt andet en del af vores ansatte - og især i den danske presse har det været en stor historie,” siger Mauricio Graber og fortsætter:

”Men det var vanskeligt at udføre vores arbejde i USA.”

Topchefen slår dog fast, at han anerkender den offentlige støtte til lgbt+ – og at det er vigtigt.

”Men jeg må understrege, at det her ændrer ikke, hvordan vi arbejde med diversitet, lighed og inklusion i vores virksomhed. Og at alle ansatte i Chr. Hansen er påskønnet på det grundlag.”

”Som selskab har vi gjort kæmpe fremskridt i at gøre, hvad der er korrekt: at skabe et rum for forskelligheder,” siger Mauricio Graber.

Ingredienskoncern skuffer på både omsætning og overskud

Chr Hansen-topchef: Fusion skrider planmæssigt frem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også